Så blev sidste runde i efteråret spillet, og det har været en spektakulær halvsæson. Masser af overraskelser og lige så meget flot volleyball.
Jeg har selv været rundt til mange kampe i år, og jeg har været vidne til noget af det bedste volleyball jeg har set i damernes elitedivision i de seneste par sæsoner.
Jeg har tænkt en masse over hvorfor resultaterne svinger så meget i forhold til tidligere år, og jeg tror mest af alt, at holdene er blevet bedre til de taktiske ting. Stort set alle hold kan slå hinanden, og det kommer sig efter min mening af, at man er blevet bedre til at dæmme op for de forskellige "stjerner" på de forskellige hold. Med stjernerne ude af kampen er det pludselig holdindsats og momentum der afgør hvilken side kampen tipper til, og at holde modstanderens profil ude af en kamp, kan være med til at give et hold momentum...
Hvorfor har vi så i Lyngby fået skabt et hul til de andre?
Ja det er der måske flere grunde til, men det er ihvertfald ikke, at modstanderne ikke har kunnet dæmme op for hvad der på papiret er vores profiler. I flere af vores kampe har modstanderen lavet blokmatchup på Pia, men sagen har været, at vores andre kanter har været utroligt skarpe i år. Både Ditte Reinstrup og Rikke Kirstein er trådt i karakter i flere af de vigtige kampe.
Netop Ditte har været en af vores aller største profiler i dette efterår, og hun spiller måske noget af det bedste volleyball hun nogensinde har spillet. Det virker måske lidt sært når vi jo som bekendt, ikke træner lige så meget som andre steder, men kvaliteten i vores træninger og det meget spilnære i træningerne har tilsyneladende gjort underværker for Ditte's spil, og det kan vi jo kun være lykkelige for i Lyngby. Det gør os endnu sværere at dæmme op for, og det kan blive vigtigt for os i det lage løb.
Nyt i det nye år...
Vi har som de fleste ved måtte sige farvel til Mette Flügge som er gravid, og det forventes ikke at hun kan spille med i det nye år. Vi har dog ikke endeligt afskrevet hende ift. pokalfinalen, så tiden må vise..
Men når Mette stopper skal vi til at justere vores spil en smule, da vores 2 andre hævere har en anden stil, som tager lidt tempo ud af vores spil. Tilgengæld er de begge dygtige til at hæve bolden stabilt og præcist, hvilket alt andet lige giver vores kanter muligheden for selv at afgøre holdets skæbne.
Endvidere bliver det efter nytår, forhåbentlig et gensyn med Charlotte Dyhr der har holdt en lang pause, og også Maria Knöll har det forhåbentligt bedre i skulderen.
En sidste "forstærkning" der kan blive meget vigtig for os bliver, at Helena Zinduna er på vej tilbage. Helena træner bedre og bedre med holdet, og der kommer mere og mere energi i hendes indsats. Kan vi få gang i Helena står vi pludselig endnu stærkere i det lange løb, hvor hun vil være et super suplement til vores kant.
Hvad jeg glæder mig til ved 1. runde i det nye år.
Gentofte Volley vs. Aalborg HIK
Gentfote vandt yderst overraskende sidste runde inden jul mod Fortuna. Og netop som man lidt havde dømt Gentofte til at være nedrykningstruet, viser de tænder igen. Med en forventelig sejr over Aalborg i 1. kamp i det nye år, kan de genskabe kontakten med semifinalepladserne, og med en måske tilbagevendt Tine Roe, kan Gentofte vise sig som det stærke hold der begyndte sæsonen så lovende.
Aalborg vil i mine øjne stadig have det svært, og de har selv luftet problematikken om at de måske slet ikke har et hold i det nye år. Det er nk her det største spændingsmoment kan findes omkring Aalborg i denne sæson.
Det er dog værd at nævne, at holdet spillede 3-2 mod Frederiksberg, og når de øvrige 7 hold slår hinanden på kryds og tværs, kan alle sættab eller nederlag til Aalborg blive skæbnesvangert.
Brøndby VK vs. Holte IF
Rundens topkamp og også den sværeste at forudsige synes jeg. Holte er et forårshold, det har de vist gang på gang, og fortsætter den tendens, så kan Brøndby komme på en svær opgave.
Tilgengæld er Brøndby igang med at tage alt og alle på bagbenene i deres debutsæson, og på hjemmebane er de endnu stærkere. Det bliver spændende at følge Holte's blokkader mod det - indtil videre - mest eksplosive angreb i rækken.
Fortuna Odense Volley vs. Aarhus Volley
Fortuna møder formentlig op med deres nye hæver og den tilbagevendte Caley Carter Knudsen, samtidig med at de har fået en tiltrængt pause, så jeg forestiller mig ikke at Aarhus får mange chancer. Men netop at der er kommet et par nye spillere til Fortuna kan skabe en smule ustabilitet hvis de kommer under pres, og kan Aarhus hive en indsats lignende den de leverede mod os op af lommen, så bliver det en "one to watch" kamp.
Aarhus synes jeg ser spændende ud. Idag så jeg deres kamp mod Frederiksberg, og her var de milevis fra det spil de leverede sidste uge mod os, så stabilitet må nok være et nøgleord for Aarhus i foråret. Men udviklingen af deres topniveau har været positiv, og jeg håber at se mere i den retning fra deres side.
Frederiksberg Volley vs. LyngbyVolley
De to gange vi har mødt Frederiksberg i denne halvdel, har der været klasseforskel på de to hold. Den helt afgørende forskel på de kampe og denne er, at Frederiksberg er på hjemmebane, og her har man vist styrke og vilje, som har manglet lidt på udebane. Det bliver ikke en afgørende kamp for Frederiksberg ift. deres målsætning, men en god skalp at snuppe i kampen mod Gentofte om at ligge til nedrykning.
Tilgengæld er det en utrolig vigtig kamp for os. Det bliver formentlig 1. kamp uden Mette som hæver, og samtidig vil det være vigtigt for os at komme godt fra start i det nye år. Vi har 4 points forspring til nr. 2 i rækken, og det forspring må vi ikke tabe af mod Frederiksberg.
Det var lidt om mit syn på rækken som den har udspillet sig, og lidt om mine forventninger til den kommende halvsæson. En ting er sikkert - spændende bliver det.
Glædelig jul og godt nytår!
Mini
Sunday, December 16, 2007
Wednesday, December 5, 2007
Spilleren på holdet
Min seneste afstemning går på, hvilken spiller folk mener er den mest værdifulde i damernes elitedivision.
Begrundelsen for denne afstemning er den megen snak der har været, og stadig er, omkring den enkelte spillers vigtighed for sit hold. Flere mener at enkelte spillere har så stor værdi for det pågældende hold, at holdet uden den pågældende spiller, er i en helt anden kategori end ellers.
Der er masser af eksempler på vigtige spillere på de forskellige hold, og pga. skader alle vegne på alle hold, har vi i år fået et lille indblik i, hvordan de forskellige hold ser ud uden deres store profil(er).
Jeg har gjort mig nogle overvejelser over mit eget hold naturligvis, men også tænkt over de skader som har ramt andre hold i eliten.
Gentofte har vist virkelig god volley i flere af deres kampe indtil nu i sæsonen. Ikke mindst sejren over Holte og det knebne nederlag til Fortuna på 3-2. Og også i kampen mod os viste de niveau der gav løfter om slutspilsplads. Siden hen er gentofte rendt ind i en skade til Tine Roe, som har været missing in action i de seneste kampe. Det har resulteret i 3-2 nederlag til Frederiksberg og en røvfuld af Brøndby på 3-0. Man kunne måske med rette mene, at Tine er en af de spillere i damernes elite, som er af så stor betydning for sit hold, at de uden hende pludselig er gået fra at være medalje aspirant, til at være nedrykningskandidat.
Fortuna er et andet hold der har været uheldigt ramt af skader. Ingen kan betvivle, at Fortuna nok er holdet med det mest eksplosive angreb af alle. Men grundet skader til begge holdets hævere, har man ikke set tilnærmelsesvis den styrke holdets angribere ellers tidligere har vist. Med andre ord kom det største knæk for Fortuna, da Kelsi i 2. runde vræd rundt på knæet. Stine har efterfølgende været skadet, men man har haft succes med andre på kanten. Så selvom Stine nok er en af Danmarks bedste kantspillere - hvis ikke den bedste, så har det været langt mere kostbart at miste Kelsi.
Jeg har tidligere nævnt Frederiksberg som et hold med 2 identiteter.. Det ene Frederiksberg hold kan slås med om en plads i semifinalen, mens det andet er i hård kamp for at undgå nedrykning. Forskellen på de to hold hedder Iben Bundgaard.
Iben har født over sommeren og er naturligvis derfor forhindret i at deltage 100% i arbejdet med holdet. Det har sat sine tydelige spor på scoreboardet i holdets kampe. Man tabte en tæt kamp til Holte uden Iben, man tabte en tæt kamp til Aarhus uden Iben, mens man vandt over både Gentofte og Brøndby med Iben på holdet.
Imorgen spiller Frederiksberg hjemme mod Holte, og denne gang er Iben med. Hvis min pointe skal holde stik, så vinder Frederiksberg altså en tæt kamp.. :0) Men der er naturligvis også sket ting på den anden side af nettet.
Holte har i mellemtiden fundet sig en livline i amerikanske Casey. En energisk kantspiller med masser af power i angrebet og en ganske stabil modtagning. Jeg vil dog mene at Holte har en endnu vigtigere spiller end Casey, og det er måske noget utraditionelt, men libero'en Mia Kloth er uden sammenligning Holte's samlingspunkt i mine øjne.
Det er virkelig længe siden jeg har set en spiller med Mia's niveau. Kamp efter kamp spiller Mia helt enestående, og er måske den spiller som ALLE hold's servere søger at undgå mest. Mia kæmper en ihærdig kamp for at prøve turen som proffessionel, og hvis det lykkes i løbet af sæsonen, og dermed efterlader Holte uden libero, så vil jeg gerne være den første til at garantere, at Holte ikke når øverst på skamlen i år.
For at runde af med en fra vores eget hold, så er det jo nærliggende at nævne Pia Larsen, som alle andre kyndige gør det så ofte. Sagen er nu bare, at selvom Pia er en af landets bedste, så har vi i flere omgange vist at have folk der kan afløse. Derimod er sagen en helt anden når navnet Mette Flügge ruller over læberne. Mette er i særklasse på sin position, og hende kan det blive svært at erstatte efter jul, hvor hun går på barsel. Nu skal man ikke sælge skindet for bjørnen er skudt, og tiden vil vise hvordan vi formår at takle resten af sæsonen med vores andre hævere. Det kan vise sig at være meget afgørende at Mette er væk, men omvendt kan vi næsten også kun overraske positivt efter jul.
Det var blot en lille håndfuld af spillere som jeg mener er af så afgørende værdi for sit hold, at holdene uden disse spillere falder markant i niveau. Man kunne også have nævnt Eva Bang, som nok er elitens bedste hæver og så endda i en alder af 16 år. Derudover er der jo diverse udlandske spillere, som må siges at være af særlig høj klasse.
Det jeg synes der bliver mest spændende at se er, om der dukker et hold op - og det kan sådan set være ethvert hold i top 4 til april, som formår at få HELE holdet til at gå op i en højere enhed og dermed mindsker værdien af individet. Jeg tror at det hold der formår dette, vil være favoritter til guldet. Alle hold i top 4 har store profiler, og alle er blevet dygtigere til at stille en taktik op ift. de store profiler hos modstanderen. Derfor bliver det en holdindsats deer afgør DM i år hvis man spørger mig, og i mindre grad end tidligere den enkelte stjernes antal vundne bolde.
Blot nogle strøgtanker om forholdet mellem profilerne i eliten og så det hold de spiller på. Jeg fidner det relevant især fordi flere af spillerne jeg har nævnt, forsvinder eller er forsvundet for resten af sæsonen. Tine er blevet opereret, Kelsi er rejst hjem, Mette er gravid etc., så hvordan kommer de forskellige hold videre og hvem gør det bedst..!

Subscribe to:
Posts (Atom)