Kommende weekend skal slaget stå, og jeg glæder mig som en lille dreng..:0) Pokalfinalen i Odense, live tv, 1000+ tilskuere, 2 af Danmarks bedste hold og sidste års 2 DM finalister - kan det blive bedre!?!
Mine forventninger til kampen er store, og jeg tror også vi får en masse flotte dueller at se, og masser af god volleyball. Nogle af de afgørende match-ups tror jeg bliver følgende:
* De to nye hævere - hvem får bedst sine angribere igang.
* Jeanette <=> Sanne - modtagningen er nøglen til sejr, det er jeg ikke i tvivl om.
* Serveniveauet - Hvilket hold kan bedst få gang i pointspillet i serven.
I forhold til angrebet tror jeg at centerspillerne vil få en nøglerolle. Begge hold er afhængige af, at deres centerspillere kommer igang og vinder duellen på midten. Dethold der ikke har overtaget på midten, vil skulle kæmpe virkelig hårdt over kanterne.
Hvad glæder jeg mig mest til?
Jeg glæder mig utrolig meget til at se hvordan Fortuna's angrebsmaskine er kommet igang. Tilførslen af prof. hæver og Caley bør alt andet lige, have forstærket dem en del. Men kalenderen tæller kun d. 20. januar, og hvor langt er de kommet...
Ellers glæder jeg mig til at se om mine egne piger kan løfte sig de ekstra procent det vil kræve for at vinde. Har de stadig styrken til at vinde de vigtige kampe, eller begynder de manglende træninger at sætte sine spor.
Jeg kan heller ikke lade være med at glæde mig til selve oplevelsen. Midt i alle de taktiske dele, de mange træningstimer og søvnløse nætter, håber jeg at jeg er i stand til at nyde øjeblikket. Det bliver måske eneste gang jeg nogensinde kommer til at opleve en pokalfinale, så jeg håber at få det hele med.
Slutteligt glæder jeg mig til det bliver søndag og det hele skal igang...:0) Imorgen har vi sidste træning inden pigerne får en fridag, og så kører vi tidligt søndag morgen.
Jeg ser kampen som fuldstændig åben. Det er rigtig svært at forudsige hvem der er bedst lige nu. Vi har haft rigtig godt styr på Fortuna de 2 gnage vi har mødtes i denne sæson (3-2 i odense og 3-0 hjemme har vi vundet), alligevel mener 2/3 af folk der har stemt på min blog, at Fortuna vinder finalen og det understreger jo blot hvor uforudsigeligt det hele er. Begge hold døjer med skader, men det er nok også de to breddeste truppe i elitedivisionen og derfor er vi formentlig sikret masser af god volleyball alligevel. Hovedet på blokken, så tror jeg at ca. 10 af elitens 20 bedste spillere er samlet på de to hold tilsammen, men hvem rammer dagen??? Bliver det de rutinerede krafter der atter slår til, bliver det de nye stjerne fra ind- og udland eller rammer alle dagen og bliver det så de små marginaler der afgører det hele?
For også lige at runde de andre kampe i weekenden:
Aarhus vs. Brøndby
Brøndbyb drager afsted med et ærgeligt nederlag til Holte i bagagen. Mest ærgeligt fordi man måske har forlænget Mie's skadespause. Jeg tror dog Brøndby slev uden Mie vil være for stærke for Aarhus. Brøndbypigerne er sultne p årevanche, og om Mie spiller eller ej, så står de stadig med nok det bedste angreb i eliten ført an af den bedste hæver. Aarhus skal ramme en god dag, men gør de det er de bestemt ikke uden chance.
Aalborg vs Frederiksberg
Der er ikke det store at sige til denne kamp. Frederiksberg vinder den sikkert. HVis de vil være med igen - og det ved jeg de gør, så skal Aalborg ikke skabe dem problemer. Og de viste i søndags mod os spil af bedre karakter end tidligere set. Kan de vinde her får vi en gyser når de i næste uge skal møde Gentofte.
Frederiksberg dufter lige pludselig morgenvind, og med skader til et par af de andre hold i rækken, og et par vigtige men overkommelige kampe de næste runder, kan de finde sig selv "back in there" når vi går ind i februar måned og det er ved at være MONEYTIME!
Held og lykke til alle..
Mini
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment