Friday, May 2, 2008

Et liv uden Lyngby, hvad er det?

En masse venner og folk omkring mig har nu spurgt mig i langt tid om, hvad næste sæson skulle bringe for mig. I en kort periode så det ud til at jeg ville tage en sæson mere som træner for mit hold i Lyngby, men det er nu endeligt besluttet, at vi finder en ny til at stå i spidsen for Lyngby's flagskib til den nye sæson.

De personlige årsager...
Det har været 2 af de mest udviklende år for mig rent personligt(og volleymæssigt), at have været træner for et hold som det hold vi har Lyngby. De piger er bare enestående, både på godt og ondt..:0)

De stiller utroligt høje krav til træningerne, både til hinanden og til mig som træner. De har alle altid en kommentar til enten det ene eller det andet, og alle på holdet har kompetencerne og anciennitet til at komme med disse kommentarer og stille disse krav, uanset hvad man som træner så ellers mener.
På den måde har det været en utrolig udfordring at "tilfredsstille", udfordre og motivere et hold som dette, og derved være med til at få dem til at yde det optimale hver gang.

Jeg føler dog at jeg er sluppet helskindet fra det, og det har jo heller ikke været hårdt altid.
Pigerne er virkelig søde, de er gode til at lære fra sig og ikke mindst villige hertil.
Jeg føler selv at noget af det jeg blev bedre og bedre til gennem de 2 år var, at få alle spillere involveret i fællesskabet og i træningerne. Alle spillere var med i kampen om spilletid, og selvom der naturligvis er nogen der er bedre end andre, så føler jeg ikke jeg på noget tidspunkt har glemt en spiller. Netop det tror jeg har været vigtigt.! At spillerne har følt de kan komme og tale med mig hvis skoen har trykket lidt, at jeg har lyttet og at vedkommende så har kunne mærke den ekstra opmærksomhed omkring problemet fra min side efterfølgende.

Jeg var der for at lære og min accept af dette tror jeg har været en vigtig faktor i at vi har haft det så godt som vi har. Uden at det dog på noget tidspunkt har været andre end mig der har sat dagsordenen ift. opstilligner, træninger eller den slags. Pigerne har vist stor tillid til at det var opgaver jeg kunne løfte, så længe mit engagement var der. Tak for det piger!!

Når jeg så nu vælger at stoppe handler det personligt for mig om, at engagement, motivation og resultater går hånd i hånd. Jeg føler ikke længere at det jeg har allermest lyst til - nemlig at være træner så meget som muligt - kan forenes med at holdet ikke ønsker at give den gas 4 gange om ugen. Og hvis først træner og spillere begynder at mismatche i engagement og målsætninger, kan det kun gå galt over en lang sæson.
Holdet har lige siden det blev samlet været prioritet nr. 1 for mig i mit volleyliv, og det skal man føle går begge veje, eller ihvertfald fra alles side er på et niveau der kan forenes med hinanden.

De volleymæssige årsager...
Vi oplevede efter jul en både resultatmæssig og mental nedtur på holdet. Og selvom vi alle føler at vi fik løfte vores spil igen i semifinalerne og i bronzekampen, så var det bare ikke fedt at se en super efterårssæson blive smidt væk, og at føle niveauet i kampe og til træning bare gik den forkerte vej.
Vi har alle på holdet accepteret et ansvar i hele den proces det var at komme igennem foråret med skindet på næsen, og blev på det afsluttende spillermøde enige om, at næste sæson skal være mindst ET skridt i den anden retning.

Som en del af dette skridt har jeg sammen med enkelte af spillerne følt, at en ny måde at gøre tingene på til træning og i kamp, måske er vejen frem. Dette opvejet med mine personlige overvejelser omkring endnu en sæson som træner for holdet har gjort, at vi nu leder efter en ny til at stå for holdet næste år.

Et farvel til hjerteklubben...
Hvad LyngbyVolley har betydet for mig tror jeg ikke kan beskrives med ord. Da jeg for 6 år siden kom til klubben var det med en forventning om at pleje min egen karriere som volleyspiller, og med 3 år som libero og 1 år som hæver i elitedivisionen, kan man måske også kalde det at få mere end hvad man har betalt for som kun 26årig.
Men udviklingen for mig i Lyngby er sket mindst lige så meget på det personlige plan. Jeg føler en kæmpe lyst til at yde en indsats i den klub som også yder en indsats for mig og mit hold. Klubånden er kommet til mig i Lyngby, og det er en nærmest utænkelig tanke for mig, at jeg ikke kommer til at lave en masse for Lyngby i den nye sæson, men det er desværre nok sandheden.
De ildsjæle jeg har mødt i Lyngby og alle de gode holdkammerater jeg har haft, har været med til at lære mig en masse om engagement. Man går ind i tingene for at gøre dem færdige, og det gør man med fuldt engagement.

De fleste af mine holdkammerater fra det hold jeg begyndte på er nu væk, men en særlig tak skal alligevel lyde til hele flokken;

William, Batman, Phillip, Arjen, Helmø, Mogensen, Brian, Whinter, Omby, Støv, Uffe, Mr. Serious, Kaptajnen, Martens, Frode og Wiese..

Alt det I har givet mig af gode oplevelser i LyngbyVolley kan aldrig betales tilbage, og jeg priser mig lykkelig over at have nået at fange jer alle, i de sidste år af jeres volleykarriere.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Lyngby går en stor fremtid i møde. Ungdommen blomstre mere end nogensinde, og med ildsjæle som Lena, Mads, Birgitte, Jesper og alle forældrene, så kan det ikke gå galt.


Min egen fremtid...
Næste sæson skal jeg spille volleyball i HolteIF. Vi har lavet en sammenslutning mellem det unge hold vi havde i Lyngby og det knap så unge hold de havde i Holte, for at få endnu et elitehold og en eliteklub på herresiden i København.
Målsætningen er overlevelse i første sæson og top4 om to eller tre sæsoner. Det betyder at der skal knokles både fysisk og teknisk, men vi er alle klar på at løfte opgaven.

Som træner er det endnu usikkert hvad jeg kommer til at lave efter sommerferien. Jeg er bestemt ikke færdig med at være træner, men måske jeg tager et års pause for at se så mange elitekampe som muligt og lige for at reflektere lidt over de forgangne sæsoner.
Det kan også være jeg ender med at hjælpe til i Holte og derved lære en masse af de kompetente folk der arbejder omkring deres elitedamer. Kun tiden vil vise det, og det første jeg skal efter denne weekends U15 DM i Lyngby er, at holde en god og lang sommerpause..:0)

Jeg er dog opsat på, at jeg i første omgang skal have sat et flot punktum for min tid i Lyngby(i denne omgang), ved at stable et fantastisk ungdoms DM på benene.

Tak for denne gang.. Og sikke en lang smøre det blev til...

Mini

1 comment:

Anonymous said...

Hej Mini

Jeg har selv været igennem den samme tur. Det var godt nok ikke volley, men udspring, hvor jeg var både træner, klubformand, og udvalgsmedlem i både kreds og forbund. Så længe alt går godt er det inget problem at bruge 10-12 timer om ugen, men der kommer altid et tidspunkt, hvor man føler at arbejdsindsatsen ikke står mål med resultaterne. På det tidspunkt skal man sige stop, selv om man føler en lille smule dårlig samvittighed. Jeg var træner i over 25 år, da jeg endelig tog mig sammen til at stoppe, og nu er jeg klar over at det skulle være sket tidligere. Nu har jeg så holdt 3 års pause, og er begyndt lidt igen.

Jeg håber du får brugt al din generhvervede fritid til at lave noget, som gør dig glad, for så får du ny energi, som vi glæder os til at bruge engang i fremtiden.

Tak for dit store arbejde.

Dion Kejlberg
LV