Monday, September 21, 2009

Frankrig tur-retur og så er der altid lidt knas på tråden..

Så fik vi klaret den sidste spillemæssige forberedelse til den danske turnering går igang i kommende weekend. Med turen til Frankrig har pigerne spillet 11 træningskampe mod hold der alle spiller på højere niveau end hvad vi er forvent med i Danmark. Derudover har den stået på 4-5 ugentlige træninger for at få alle klar til kamp.

Om selve kampene i Frankrig kan der læses et referat på www.fortuna-odense.dk så det vil jeg undlade at skrive om her.

Men det mere personlige evalueringer omkring stævnet vil dette indlæg vægtes omkring.

Jeg havde på forhånd gjort mig selv en masse tanker omkring mulighederne ved at spille så mange kampe som "underdog" fremfor at tage til danske stævner hvor det hurtigt bliver kampe om hvem der har det længste sværd.
Jeg er kommet frem til at det både kan være godt og skidt med de mange hårde kampe. Både hårde for fysikken, men specielt også for mentaliteten og selvtilliden. I den proces har det været et sprængende punkt for mig at holde kommunikationen åben med pigerne, således at jeg hele tiden havde en føling med hvor de stod mentalt i forhold til at tabe en masse kampe.
Som udgangspunkt føler jeg vi er klar både mentalt og fysisk, men undervejs har der været en del knas på tråden, som i virkeligheden bunder i mine manglende evner/opmærksomhed på netop den mentale del hos flere af spillerne.

Hvad det kan gøre ved unge talenters selvtillid at spille nogle kampe hvor der helt og aldeles gøres klart at de slet ikke kan være med, hverken fysisk, teknisk eller taktisk. Og selvom man har spillet et hav af divisionskampe eller college og landskampe, så rystes der stadig med selvtillidsposen når nederlag følger nederlag, blokeret smash efter blokeret smash etc.. Og her føler jeg godt at jeg selv kunne have været bedre på forkant med nogle ting, men som sagt så ser jeg tilbage på forløbet nu og måler hvordan jeg ser holdet mentalt efter hjemkost igår, og så er det sgu gået ret godt alligevel.
Særligt sejren i sidste kamp mod en stærkt hollandsk hold har været et vigtigt mentalt skridt for holdet tror jeg, men også de mange samtaler og holdmøder har haft afgørende effekt.


Time to convert


Nu er det så tid til at alle de mange træningstimer og venskabskampe skal smides i maskinen, og ud i den anden ende skulle gerne komme et godt produkt i form af et hold der står hinanden bi i tykt og tyndt, og som er konkurrencedygtigt i den hjemlige elitedivision.
Der er som udgangspunkt ikke tid til at slappe af og ikke være klar, for vi starte med Holte, Brøndby og Lyngby tidligt i sæsonen. Den sidste uge inden kampstart skal bruges på individuel optimering og taktisk forberedelse til Holtekampen. Vi forventer naturligvis et top motiveret Holte hold taget spillerskifte og historie i betragtning, og her vil det naturligvis være rart at komme igang med en sejr.

Skulle det gå den anden vej tror jeg dog ikke at nogen af holdende tænker for længe over dette. Sæsonen er lang og der er ingen tvivl om at begge hold nok skal være at finde i toppen af rækken når vi taler marts og april, men det skal ikke ligge en dæmper på den enorme spænding der er forud for 1. runde, revanche fra sidste års finale, intens fight mod gamle kendinge etc. etc.


"Gate six... PICK UP YOUR WEAPONS AND FIGHT"

And yes.. Now that I have writen this whole thing I realize that it is in Danish. Sorry to the people trying to follow our preparations, I promise to get back on track next time.. ;0)

Michael

No comments: