"Se til højre, se til venstre - hele regimentet drejer om"

Der er masser af folk der i den seneste tid, hvor vi i Lyngby måske er ramt af hvad der minder om en krise, eller ihvertfald en spillemæssig nedtur, er kommet hen til mig og er kommet med gode råd om hvem der kan/skal spille, spørger til og svarer selv på hvad der er galt på vores hold og lign.. Selvom man naturligvis altid synes det er rart, at få råd og hjælp fra andre folk, så er det jo ikke altid man vælger at bruge de forskellige råd, og med god grund. Men det der altid sker er, at man lige selv tænker en ekstra gang over, hvilke opgaver vi har løst godt, og hvilke vi har løst dårligt.

... Se til højre, se til venstre ...
En kamp som den vi spillede igår mod Holte, udstillede mere end nogen kampe tidligere, hvor de største tab er på et hold når spillere melder afbud. En ting re naturligvis at den manglende spillers kvaliteter er savnet, men den mentale rolle spillerne har på et hold, er ofte endnu vigtigere. Dem der så kampen igår ville kunne se, at vi på hæverpladsen faktisk er fint dækket ind med 2 dygtige hævere, der kan supplere hinanden utrolig godt. De så også at Maria er en super dygtig modtager og spillede egentlig med et ganske pænt snit, så hvorfor så den spillemæssige lussing og den mentale nedtur?
Jamen det mest iøjenfaldende er helt klart, at ansvarsfordelingen/hierakiet er blevet kastet op i luften uden at lande igen. HVEM er spilleren der går forrest i modtagningen og skaber den nødvendige ro, hvem er angriberen der følger taktik og vinder bolde som den første, hvem er spilleren hæverne kan stole på uanset hvor spilleren er placeret, og hvem er spilleren der har det overordnet overblik gennem hele kampen...

- Mette Flügge var holdets anføre, og det var hun ikke kun fordi vi syntes hun så gammel ud..:0), nej det var hun netop fordi hun kan guide, dirigere og finde det store spil frem når det er krævet.
- Pia Larsen var ikke anføre på holdet, men dem der har spillet med Pia på sit hold ved præcis hvilke sko hun træder i, også når hun ikke vinder alle de svære bolde. Hun er en spiller som blot ved sin tilstedeværelse bidrager til at højne medspillernes niveau, med sin udstråling og især den ro hun medbringer.
- Sanne's fravær igår skyldtes ikke en skade, men blot en uheldigt planlagt ferie. Men et holds modtagning er basen for resten af spillets faser, og når den ikke fungerer er det meget sjældent at se, at man trækker sig sejrsrigt ud af det opgør. Endnu et godt eksempel på det, var i sidste års 3. DM finale hvor Sanne bliver skadet under opvarmningen og må hasteerstattes af Rikke Kirstein. Rikke modtog utrolig godt i den kamp, men der manglede stadig "lederen" i vores modtagning.
- Maria Knöll's fravær i angreb og blok er noget de fleste ikke rigtig taler om, men absolut noget man kan mærke på holdet. Det er snart længe siden Maria har været med for fuld kraft, men hun havde 2 kampe i efteråret og enkelte i sidste sæson, hvor skulderen havde lyst til at være med, og i de få kampe har Maria haft en afgørende rolle på sejren.

Hver af de 4 ovennævnte dele af vores spil, som man ofte som tilskuer ikke lige tænker over ved første overvejelse, er i sig selv enormt svære at undvære, men når de alle mangler på samme tid, skulle det være mærkeligt om alt var som burde.

Betyder det så at alt er tabt, og at vi ikke længere tror vi kan vinde?
Nej det gør det naturligvis ikke. De fodløse sko skal "bare" udfyldes af andre spillere, men den slags tager tid og er ikke bare noget man vælger at gøre. Ro, (selv)tillid, overblik og ansvar er dele af kernen på ethvert godt hold, og uden kernen er man blot 6 gode spillere på en bane.
Nye blomstrer i andres fravær, og det er lige præcis hvad der skal og vil ske hos os. Igår til kampen så spillerne til højre, de så til venstre og de drejede alle om, men ingen så indad, og for at vi kan vende skuden skal en eller anden gå forrest, og i stedet for at kigge på en medspiller og sige; "hey vi har brug for at du er god og tager ansvar", så skal vi hver især sige samme sætning - bare til os selv.

Forventningerne til hinanden er vigtige at have, men det samme er forventningerne til os selv, og ikke mindst om det er realistiske forventninger. Bør vi kunne slå de andre tophold når vi på skift mangler den ene, så den anden og så den tredje spiller... Sådan en periode er vi i lige nu, og selvom det er drøn irriterende for både mig og for spillerne, så er det nu engang de præmisser vi har vores hold under. Der skal være plads til den slags, og så må resten af holdet fylde så godt ud de kan.

Ovennævnte har handlet meget om spillerne, men min pligt som træner og coach ændrer sig også løbene. For mig handler det meget om at finde ud af, hvilke opgaver jeg SKAL løse i de forskellige perioder, og i denne periode er det helt klart at sørge for, at vi kommer ud på den anden side med troen, viljen og sammenholdet intakt, for så skal holdet nok være kampklart når det virkelig bliver knald eller fald. Derfor bringer det ikke vild panik i mit sind, at vi spiller en kamp som den igår, men det får mig til at tænke over hvordan jeg løser mine opgaver som coach, og om jeg muligvis skal have fokus der, der eller der! SPIN er blevet et populært ord mellem trænerne disse dage, men i bund og grund handler det sgu om at være ærlig overfor sig selv og sine spillere, ihvertfald hos os, for spillerne er dygtige nok til at hjælpe både mig og ikke mindst sig selv til at komme videre. Der skal arbejdes og der skal arbejdes hårdt, og den skindbare sandhed er nu engang nemmest at arbejde med, såfremt spillerne kan tåle at høre den - og det kan de!

Vi må knokle videre, og som jeg skrev op til kampen igår, så ville det sejr eller nedelag uanset, blive et vink til hvor langt vi er ift. de andre tophold. Vi har langt endnu, men en ting er sikkert.. Vi kender vejen, vi har gået ad den før og vi vil gøre det igen. Sammen som et hold og ikke hver for sig som rigtig dygtige spillere.!

Mini