Damelandsholdet og spiller frustration..

Hep.. Lige et indlæg på dansk.

Nu er Landsholdssæsonen i gang, og alle spillere er til og fra landsholds træning hele ugen igennem.. Det bringer flere samtaler med disse spillere på bordet, samtaler der ikke er nye men dog bliver frisket op hvert år omkring denne tid.

Noget af det der gør at jeg har følt et behov for at skrive dette indlæg, er en nu 3årig periode hvor jeg har været rigtig tæt på flere spillere på landsholdet. Spillere som alle er dybt loyale overfor landsholdet og den præstige der følger med, og de stiller troligt op år efter år. Omvendt er det også spillere som kæmper en indre konflikt mellem klub og landshold.
En konflikt skabt af manglende samarbejde mellem klubtræner og landstræner, OG en konflikt der i MINE øjne i høj grad har at gøre med den danske landstræner.

Tony har sit syn på volleyball og har en meget beundringsværdig og stålfast mening om hvordan volleyball skal spilles. Det er enhver træners ret og det vil altid være arbejdsgiverens beslutning hvor længe det skal stå på. Så længe resultater målt i sejre og nederlag, udvikling af spillere etc. er i orden så fortsætter man naturligvis samarbejdet...!

I Danmark har vi 8 klubber i elitedivisionen og det er stort set det marked landstræneren har at finde sine spillere henne. Ud af de 8 klubber er der kun 1 elitetræner dvs. klub der deler landstrænerens syn på taktik og spillestil. Det er målt på antallet af spillere der ikke er brugbare på landsholdet med det spil de har allerede via den træning de får i klubberne, hvilket resulterer i at spilleren radikalt skal ændre sit spil for at være brugbar på det danske landshold.
Det vil altid være klubbens eget valg udfra valget af træner, hvilken spillestil eliteholdet skal have og dermed spillerne udvikles i, og situationen i Danmark er at Holte har valgt den samme tilgang til volleyball spillet som man har på landsholdet. Det har først klubben til rigtig mange medaljer og flotte resultater, så ikke en finger at sætte på dette.
Men hvad sker der så med de spillere der kommer fra alle de andre klubber når det er tid til landsholds samling?

Dette bringer os frem til den indre konflikt jeg talte om før...

En spiller der ikke træner den samme spillestil som benyttes på landsholdet, mødes med en hurtig kommentar fra Tony om at det hun har lært hele året i sin klub, det er fuldstændig forkert... Og det kan kun gå for langsomt med at få lavet det om.! Og nu siger jeg ikke at manden ikke har ret ift. hvad han ønsker spilleren skal bruge på landsholdet, for det er jo hans valg, men er det ikke liiiiige lovlig naivt og egocentreret at mene, at man har patent på hvad der er rigtigt og forkert i volleyball? - JO!

Disse spillere sidder så pludselig i en situation når de kommer tilbage til klubtræningen hvor de så skal diskutere det samme med deres klubtræner. I sidste ende står spilleren jo med et valg om at gøre enten som hendes hold i klubben stiler efter, eller som hendes karriere på det Danske landshold kræver. Alternativt kan man vælge at skifte til en klub hvor de to ting går hånd i hånd, og det har vi jo også set rigeligt med eksempler på, men det er nu ikke min pointe her så lad os lade det ligge.

Nej det jeg vil frem til er, at hvis vi i 7 ud af 8 eliteklubber er SÅ ELENDIGE til at udvikle spillere til det danske landshold, og hvis vores tanker om volley og hvordan det spilles bedst er HELT FORKERTE, så står Dansk volleyball, forbund, klubber, landshold og spillere i en ganske uheldig situation. Og som volleynation må vi vel træffe et valg om hvor længe vi vil stå i den uheldige situation, for der er ikke forbedringer forude, tværtimod... og det ses jo tydeligt på nedenstående liste:

Damelandsholdet:

Eva Mielskov Bang, hæver – Brøndby VK (backup)
Jindra Knudsen, hæver – Holte IF (starter)
Mia Kloth-Jørgensen, libero – Holte IF (starter)
Lykke Groot Degner, center – Holte IF (starter)
Juliane Graff Daugaard, center - Fortuna (Holte IF) (backup)
Christina Marie Stenvig Jensen, center – Brøndby VK (starter)
Mie Lindgren, kant – Brøndby VK (Holte IF) (backup)
Louise Johnsen Alrø, kant – Örebro VS (SWE) (starter)
Melcijana Salispahic, kant – Holte IF (starter)
Natja Bech Kjeldsen, kant - Skovbakken (backup)
Karen Helmer-Hansen, kant – Holte IF (starter)
Majken Asmussen, kant – Holte IF (backup)

Jeg tror min pointe er ret klar, og jeg synes ikke at det er en særlig god situation for dansk volleyball... I virkeligheden er den ganske forfærdelig! I hvert fald så længe der udtages spillere til landsholdet som kommer dertil glade og med tro på sig selv(ellers var de der jo ikke) for så at vende tilbage til klubben helt uden selvtillid og i dyb personlig konflikt i frygt for at spilde sin relativt korte volley karriere på at lære nogle forkerte ting...

Min besked til Tony er ganske klar... Udtag de spillere du mener passer i det system du gerne vil køre. LAD VÆRE med at udtage spillere der ikke passer for så at lave om på dem og BILDE DEM IND at den eneste rigtige måde er DIN måde.. for det er direkte LØGN! Det kunne helt sikkert gavne at at spillere lærer mere end 1 måde at spille på, men det skal gøres på en måde så det gavner spilleren, og ikke ødelægger deres tillid til sig selv og til deres klub.

Ja jeg ved godt at det her indlæg kommer til at gøre nogle meget vigtige herre meget sure, men jeg er 100% ærlig når jeg siger at jeg ALDRIG har set nogen være så dårlig til at bygge en spiller op mentalt som du er det Tony, og det gør mig pisse sur at der er en hel del menneskers hårde arbejde gennem flere sæsoner, som du bare samler op og kaster ud af vinduet.. det lader sig kun gøre af én eneste grund, og det er ikke fordi du ved bedre for det gør du ikke, men fordi du er landstræner og spillerne respektere de ting du siger og lære fra dig.. Men det handler kun om dig i din verden, og din verden er sgu ikke stor nok i mine øjne.. ØV!

Mini

"Freedom is the right to be wrong, not the right to do wrong"