Thursday, March 6, 2008

Last chance for glory!!!

Imorgen torsdag spiller vi mod Frederiksberg. Søndagen i næste uge hedder modstanderen Gentofte og torsdag d. 15/3 bliver det en tur til Aalborg.

Ovenstående 3 kampe er vores absolut sidste chance for at finde spillet frem inden semifinalerne. 2 sejre vil være acceptabelt, men reelt har vi brug for at slå både Frederiksberg og Gentofte for at føle os modstandsdygtige i en semifinale - uanset modstanderen.

Det helt centrale for os er, at vi nu langt om længe ser ud til at kunne stille i stærkeste opstilling, og det med spillere der har haft et stabilt træningsforløb med nogle gode og progressive træninger. Nina er rendt ind i en lille skade, som nok holder hende ude mod Frederiksberg. En mindre svækkelse, men vi rykker Charlotte Dyhr ind på centeren igen og Ditte er kommet hjem og er klar på sin diagonal.

Sanne har fået gang i samarbejdet med Helena og Birgitte, og netop de 3 er dem der skal stå for vores modtagning i semifinalerne, så det er utrolig godt for os. Både Rikke Friis og Nina har virket i opadgående formkurve på midten, og med dem tilbage i gear kan vi måske være med mod selv de bedste.
Ift. semifinalerne har vi naturligvis et par kaniner i hatten, som jeg dog ikke vil afsløre her.. :0) Men kan vi runde grundspillet af med 2 eller 3 sejre, så kan vi også vinde en kamp i semifinalen, og hvem ved så hvad der sker.!!

Vi har haft en enormt svær periode, og det ene nederlag er blevet afløst af det andet. Jeg synes dog vi har arbejdet konstruktivt med kampene og forsøgt at have andre succeskriterier end sejre. Til træning har vi arbejdet videre med de forskellige dele af spillet som var vores klare svagheder, og der har været tydelig fremgang at spore. Alt dette arbejde har været rettet direkte mod vores kommende 3 kampe, så nu vil vi se, om arbejdet har båret frugt.
Baseret på ovennævnte vil jeg derfor godt påtage favoritværdigheden til kampen imorgen. Vi SKAL slå Frederiksberg, længere er den bare ikke. Det er på tide at vi sammen vinder en kamp igen og har succes med mere end bare dele af spillet.


De øvrige kampe i denne runde...


De helt store opgør bliver naturligvis Holte-Brøndby og Aarhus-Fortuna.

Holte VS. Brøndby
Jeg synes kampen ser meget åben ud. En lille fordel til Brøndby fordi de har vist storform på det seneste. Mie er tilbage med masser af humør og power, og det mest imponerende ved Brøndby da vi mødte dem i sidste uge, var den forvandling de har gennemgået efter at vinde 3 kampe i streg(Gentofte, Aalborg og Lyngby). Det er med en helt anden selvtillid og fightervilje de går til opgaverne nu.
Holte skal man dog ikke slappe af imod. De blokkerer vanvittig godt, og er på hjemmebane kendt for et super servepres som kan spænde ben for de fleste. Hvis Elsa er i gear spår jeg endnu en femsætter mellem de to hold, hvis ikke - relativ sikker Brøndbysejr!

Aarhus VS. Fortuna
En enestående mulighed for Aarhus til at tage en gevaldigt skridt mod semifinalerne. Kan de hjemme slå Fortuna, kan de faktisk tåle at tabe i det indbyrdes opgør mod Brøndby, og stadig selv kunne afgøre tingene i sidste runde, hvilket må være en rar sikkerhed at tage med sig.
Fortuna er tvivlsomme til kampen da Stine måske stadig er småskadet og Jeanette ligeså. De er dog klare favoritter og kan med en sejr reelt sikre sig 1. pladsen i grundspillet. SÅ der er masser at spille for på begge sider af nettet, og selvom hjemmebanen er god, så er mine penge på en 3-1'er til Fortuna.

Aalbrog VS. Gentofte
Gentofte tager en tur til Aalborg, hvor de SKAL vinde for stadig at have en teoretisk chance for overlevelse. Skal det lade sig gøre, kræver det at de også vinder over os og Frederiksberg, samtidig med at Frederiksberg taber til os og Aalborg. Tine Roe er tilbage og det virker som om det har skabt en ro på holdet, så intet er sikkert endnu, men de kan ikke længere selv afgøre deres skæbne. Jeg tipper 3-0 til Gentofte fordi de er bedst og fordi de SKAL.


Stilhed før stormen ... eller hva?

Med andre ord skydes der til start for flere holds last chance for glory, og det skal blive spændende at følge de sidste 2 uger af grundspillet.
Der har været utrolig og nærmest utraditionelt stille i den forgangne uge på diverse blogs og fora. Om det er gummifingre, nervøsitet, spænding eller anden form for "hidden agenda" skal jeg ikke kunne sige, men man mærke nærmest stilhed før stormen i alle landets volleyhjørner. 6 hold i spil om 4 pladser, hvem løber med æren og hvem må slukøret takke af inden det bliver rigtig vigtigt...

Må de bedste hold vinde.

Mini

1 comment:

Anonymous said...

Sendte en hilsen i formiddags, men det glippede åbenbart med teknikken, så du får den nu i stedet.

Ville bare sig tak for en god og appetitvækkende opsats-tekst til kampen i aften, som jeg glæder mig til at se. Forhåbentlig får også din foromtale på Volleynet folk op af stolene. Det er sådan noget, der skal til!

I Holtes Forum hersker ikke længere den totale stilhed. EN ISLANDSK VULKAN har gjort sin entré.

VH

Morten