Thursday, October 16, 2008

What goes up … Must come down!!

Efter 2 rigtig gode kampe mod hhv. Holte og Brøndby, rendte vi i lørdags ind i et nederlag til Fortuna’s danske mestre.
Kampen var desværre ikke nogen specielt underholdende kamp, da hverken os selv elelr Fortuna spillede specielt godt.

Man kan jo af gode grunde ikke rigtigt ærgre sig over modstanderens fejl.. :0) men til gengæld virkelig undre sig over egne. Hvis vi i sidste runde spillede noget af det bedste vi har gjort, så spillede vi i lørdags det stik modsatte.
Et hav af slagfejl kombineret med dårlige hævninger vinder bestemt ingen priser.. Vi havde dog gode server langt ind i kampen, men det var som om vi mistede aggressiviteten som kampen skred frem.

Når det så er sagt, så ved vi at det niveau rammer vi ikke igen i næste kamp, sandsynligheden herfor er i hvert fald meget lille. Kampen mod Frederiksberg bliver i hvert fald spændende også for os selv.

Skader og rejser allerede..?

Tja vi har vidst det på forhånd, men i år rammer det lidt tidligere desværre.

Rikke Kirstein har været så uheldig at brække sin finger til træning og er ude i 3 måneder. En helt enormt uheldig situation for både Rikke og for holdet, da Rikke er anfører og ofte går forrest når det spidser til i flere situationer på og udenfor banen.
Denne skade falder sammen med at Judit er hjemme i Ungarn de næste 2 kampe, og Sanne mangler mod KSV i næste uge.

Altså ser truppen til de næste kampe således ud:

Libero(i): Sanne og Karin
Kanter: Tine, Cecilie og Maj-Britt
Diagonal: Charlotte og Ditte
Center: Friis, Nina, Maja og Ashley
Hævere: Tina og Mette

Alt i alt er det vores modtagning som bliver hårdest ramt de kommende kampe, og dermed fundamentet for at spille en stabil side-out. Der bliver altså stillet nogle store krav til os i den kommende tid hvor koncentration i kampe og produktivitet til træning er et MUST for at vi kommer helskindet igennem.

4. runde … Ding ding!

Denne runde byder igen på nogle rene favoritopgør, og så en lidt mere åben affære mellem os selv og Frederiksberg.

Fortuna vs. KSV
Hjemmeholdet er kæmpe favoritter til kampen. De har vundet de 3 første kampe, og vandt også i sidste uge en sikker sejr over Lyngby på udebane. Der skal noget særligt til at ryste Fortuna af pinden, det ved vi alle, og KSV besidder ikke de egenskaber der skal til tror jeg.
Hvis KSV skal have en chance, så skal Fortuna selv smide tingene på gulvet.
Resultat: 3 – 0

Brøndby vs. DHG
Endnu en hjemmefavorit, og selvom DHG nok har noget at bevise efter en urimelig sløj indsats hjemme mod Holte, så ser jeg dem ikke matche Brøndby i nogen af spillets faser.
Med et højt servepres kan DHG måske vriste et sæt til sig, men jeg tvivler og tipper derfor hjemmesejr.
Resultat: 3 – 0

Holte vs. Skovbakken
Traditionen tro har Holte ikke de store vanskeligheder med at besejre Skovbakken, og slet ikke på hjemmebane. Jeg betvivler heller ikke at Holte vinder denne kamp, men for at få hentet et par point i tipskonkurrencen, og fordi Skovbakken faktisk har gode spillere, men måske ikke har fået spillet til at hænge sammen endnu, så tipper jeg at de får et enkelt sæt.
Holte vandt en flot kamp mod DHG, men på den billigst mulige baggrund, og jeg ser stadig svagheder i Holte’s spil som gør at de med presspil er til at tale med. Blandt andet den smalle trup synes jeg vil være et svaghedstegn i en tæt kamp.
Resultat: 3 – 1

Frederiksberg vs. Lyngby
Endnu en test for mine egne tropper, og som tidligere beskrevet, så er vi desværre ramt af afbud til denne kamp. Erstatningerne er såmænd gode nok til at vinde kampen alligevel, men det kræver så bare at hele holdet leverer varen og undgår udfald, for så skal der ikke meget til at rytmen bliver brudt.
Jeg føler dog at vi har gang i en god sæson i Lyngby, og pigerne virker alle glade og ved godt mod – og hvorfor skulle de ikke det, vi har besejret to af guldfavoritterne i de første 3 kampe.
Frederiksberg byder op til dans, og med Williams gæt på resultatet lyder det som om de kan gå på vandet.. ;0) Jeg vil gå den anden vej og sige ”vi kommer, vi ser og vi sejrer”
Resultat: 1 – 3


Det var lige lidt om en turbulent uge samt gæt til rundens kampe. Held og lykke til at i hallerne(undtagen Frederiksberg).. hehe!!

Mini

3 comments:

Anonymous said...

heh, eller også kunne det tænkes at jeg har beslutet mig for at stemme 3-0 til os i de næste 4 kampe :)

/w

Anonymous said...

Så må du hellere gemme alle de udskiftninger du plejer at lave...

Mikkel

Anonymous said...

Jeg synes ellers at sidste års kamp mellem jer to på Frederiksberg var en sand fornøjelse, da I begge lavede 3 udskiftninger på én gang..

Det sker sgu ikke ofte, og slet ikke på begge sider af nettet.. ;0)

Mini