Friday, January 16, 2009

Tilbage ved tastaturet og nye regler!!!

Efter lang tids pause her på bloggen grundet jul, nytår, eksamen og opgaveskriveri, har jeg endelig støvet tastaturet af og er klar til at kommentere på diverse volleykampe i eliten.

Henover jul og nytår er der sket det, at DVBF har lavet nogle regelændringer som finder anvendelse fra første runde i det nye år.

I stedet for at bruge en masse tid på at forklare hvad de går ud på, vil jeg henvise til Mikkel Hauge’s blog, som I kan finde et link til i venstre side af min blog. Han gennemgår de mest markante ændringer, og jeg må tilslutte mig fuldt hans kommentarer til dem.
Jeg kan slet slet slet ikke forstå ideen med at vi kan udnævne en 2. libero som med de nye regler. Enten kunne man lade Libero’erne skifte som almindelige udskiftninger, med 1 gang frem og tilbage i hvert sæt, eller også skal den nye liberoplads være den 13. spiller på holdsedlen.


Nå… Henover nytår fik jeg bestået de første 4 eksaminer og har én tilbage. Uheldigvis ligger den 2. februar kl. 8.30, hvilket er morgenen efter Super Bowl som har tradition for at være færdig omkring kl. 6 om morgenen..:0(. Den skal dog klares, for så er jeg klar til et nyt kapitel i mit liv UDEN skole…

Jeg har været så heldig at få job i en virksomhed der giver mig mulighed for at arbejde med det jeg har lært – Markedsføring, så det glæder jeg mig meget til, og det skal der nok komme mere om senere.

På volleyfronten fik vi i Lyngby en tidlig nytårsgave, da vi var eneste hold i kamp(sammen med KSV selvfølgelig) og vi vandt kampen med 3-1. Der er et længere referat på www.lyngbyvolley.dk, men hvor var det rart at vide en kamp igen.. ;0)

De 3 kloge mænd og jeg har besluttet at fortsætte tipskonkurrencen, og efter en lidt stille 1. rudne efter nytår, kommer her mine tips til kommende runde:


Fortuna vs. Frederiksberg
Jeg tror en hjemmesejr her. Frederiksberg har igen været uheldig med skader og sygdom, og deres største chance ligger måske i at Fortuna tænker pokalvolley.
Resultat: 3 – 0

Holte vs. Brøndby
En spændende kamp som jeg ikke aner hvad ender med. Det eneste jeg ved er, at Holte har 4 hårde kampe på 7 dage, kulminerende med en pokalfinale, og jeg tror de starter drøn motiveret til denne kamp, for det bliver en lang uge uanset hvad, men et nederlag til Brøndby her vil næppe gøre den kortere.
Brøndby kan håbe på at Pia er i gang og får chancen denne gang hele vejen, så ved man sgu aldrig hvad der sker, men jeg tror på hjemmesejr og satser lidt:
Resultat: 3 – 0

Lyngby vs. DHG
Vores egen hjemmekamp skal vi også vinde. Dels for at holde os tæt på Skovbakken og Frederiksberg, dels fordi gerne vil have endegyldigt afstand fra bunden, men mest af alt fordi vi elsker at vinde og hader at tabe.
Resultat: 3 – 0


Skovbakken vs. KSV
KSV spillede ikke en god kamp mod os i 1. runde, og de har helt bestemt noget at revanchere mod Skovbakken. Desværre er det på udebane, og Skovbakken er altid gode hjemme i Århus. Jeg ved ikke om Anne er klar igen for Skovbakken, hvis hun er så vinder de formentlig.
Jeg ser KSV’s chance i at de efterhånden kan begynde at tænke på næste sæson og derfor spille lidt frit og bare klø på, og så skal de have en god dag i serven.
Omvendt håber vi jo i Lyngby også meget på en hånd fra KSV, så jeg satser, håber og tipper,
Resultat: 2 – 3

No comments: