Monday, September 22, 2008

Ungdomsvolley igen.. skønt!!

Som jeg tidligere har skrevet så er jeg igen blevet ungdomstræner. Det er for HU19 holdet i Farum-Holte samarbejdet, og jeg har glædet mig meget siden det blev en kendsgerning.

Den første måneds træning skulle nu bære frugt til sæsonens første DM-kval stævne i Ikast. U19 rækkerne spiller 6 stævner i løbet af året hvor man så samler point sammen til at kvalificere sig til DM. Det er derfor vigtigt at deltage ved stævnerne, og ikke mindst vinde nogle kampe.
Fokus for mine drenge var dog i første omgang at få spillet truppen lidt sammen. En ny træner, nye rutiner, nye regler og et par nye spillere tager tid at vende sig til.

Det var derfor vigtigt for vores hold, at vi kunne finde nogle andre succeskriterier end udelukkende at vinde stævnet.
Som udgangspunkt blev det derfor til, at vi skulle tage de første skridt mod DM. Både pointmæssigt, men også spillemæssigt - med sidstnævnte som det vigtigste!!

Turen blev i øvrigt delt med DU19 fra Farum-Holte og det var en oplevelse i sig selv at have 2 ungdomshold på samme værelse en hel weekend.. :0) Underholdende og udmattende hvis det giver nogen mening..

Hvorom alting er, der vil i denne sæson komme et par indlæg omhandlende ungdomsvolley som jeg oplever den når jeg er ude i felten.. og der kan i øvrigt læses en masse mere om samarbejdet mellem de to klubber, og om diverse ungdomshold på www.farum-holte.dk ;0)


Ikast cup ... The wild life!!!


Fredag kl. 14.00 stod bussen klar alle ankom til tiden undtagen Mr. B.J. (en af spillerne) som lige skulle presse citronen..;0)
Målet var Ikast og på vejen skulle vi samle et par andre hold op og så var vi ellers afsted.

Vi ankom tidligt - tidligere end arrangørene havde påregnet, så vi drog mod nærmeste pizzaria inden vi kunne få vores FÆLLESVÆRELSE. Et rum til 8 piger og 10 gutter - that's gotta hurt!!

Forventningerne til drengene var minimale. En udklassering ved DM i april og et par centrale afbud til stævnet her i weekenden gjorde os bestemt ikke til favoritter. Men drengene og jeg fandt i fællesskab frem til fokusområder som skulle virke for os i kampene for at vi kunne gå derfra og have haft succes... Uanset scoren på tavlen.

Vi gik ud til første kamp og skulle spille mod sidste års sølvvindere ved DM og hjemmebane holdet fra Ikast. Nogle drenge der virkede som om de selv syntes de var for gode til at være på banen, og det skulle hurtigt vise sig at give det fortjente bagslag da Farum-Holte gutterne viste hvordan man kan kæmpe sig til en fortjent sejr på 2-1. Aftalerne blev overholdt, og især forsvaret fungerede forbilledligt.

2. kamp mod Gentofte som nok er DM favoritter i år, og der var i denne kamp klasseforskel på de to hold. Intet fungerede på vores side, og Gentofte var bedre over hele linjen.

3. og 4. kamp var mod hold der på papiret var meget lig os selv. Hårdt kæmpene og knap så meget fremme i skoene, og der var kamp om hver en bold. Vi hev os dog sejrsrigt ud af begge opgør og kunne gå fra lørdagen med 3 sejre i 4 kampe. Hvornår det sidste er sket for holdet skal jeg ikke kunne sige, men selvtilliden begyndte at snige sig ind, og det var sgu rart at se.

Kvartfinalen søndag mod Fortuna blev en balancekamp. 1. sæt blev tabt 25-23 på en servefejl og det virkede knækkende for drengene der ellers havde kæmpet flot. De resterende 3 sæt denne søndag blev tabt med stor margin, og det var tydeligt at der ikke var mere at give af.

En 6. plads blev det til og altså stadig med 4 hold under os til sæsonens første stævne. En fin placering og all over en godkendt indsats på taktikken vi havde lagt. Vi tog store skridt fra træning torsdag til sidste kamp søndag, og vi har alle fået tro på mere.

Stævnets spiller blev Christoffer Stensdal(Guff) der som hæver spillede en del bedre end hvad forventningerne var til. Guff viste til tider at selvom man er lille i størrelse kan man sagtens være en stor mand for sit hold. Andre der viste lovende ting var især Simon på midten og Nicolai som libero. Modtagningen var forbilledlig HELE stævnet igennem, og det lover godt for fremtidige kampe.

Tusind tak til U19 pigerne for godt og muntert selskab, vi glæder os til næste stævne.


Glæden ved ungdomsvolley....

Hvorfor jeg lige præcis valgte at blive ungdomstræner igen kan mange måske undre sig over når nu hverdagen i forvejen er fyldt med elitvolley både som spiller og træner, men alle der har været med til ungdmsstævner, og set de mange talenter folde sig ud er ikke i tvivl om min besluting.

Det er en inspiration uden lige at se hvor mange unge mennesker der GLÆDER sig til at spille 7 kampe på 2 dage, hvor man til sammenligning nærmest kan læse foragten i øjnene på mange elitespillere ved samme tanke.
De mange unge menneskers engagement giver mig endnu mere lyst til at være både en dygtig spiller og en dygtig træner, og knokle røven ud af bukserne herfor.

Enhver træners drøm gik i opfyldelse da flere af mine spillere på vej hjem fra stævnet bad om at få lov til at få endnu en træningstid... Så står verden sgu ikke længere, men de her unge gutter vil simpelthen være så gode som de overhovedet kan blive, og det vil de fordi de har set, at det hjælper at træne og koncentrere sig..!!

Jeg kunne skrive om min glæde ved ungdomsvolley i mange timer, og ikke mindst fortælle historier fra mine egne ungdomsår, for der sker så mange ting når man er til disse stævner, men det venter vi med...;0)

Mini

No comments: