Tuesday, September 30, 2008

Op- og nedtur på en enkelt uge!!

Så kom ugen hvor sæsonen blev skudt igang. Vi skulle i ilden både tirsdag i pokalturneringen, og søndag i den almindelige turnering.

Tirsdag aften tog vi til Amager for at spille pokalkamp, men det gik ikke helt som vi ønskede. Vi tabte 3-2 efter at have ført 2-0 med klare sætsejre.
En ordentlig dukkert der smagte rigtig dårligt i mange timer efter.

Vi diskuterede i lang tid i omklædningsrummet efter kampen. På vej derud tænkte jeg grundigt over hvordan den her lige skulle tackles, for i bund og grund var jeg rasende over at vi var ude af pokalturneringen efter sådan en kamp, men jeg vidste jo at det var pigerne også. Og alt det imens jeg i baghovedet havde en Holtekamp 4 dage senere.
Jeg besluttede mig for at lade pigerne få talt ud, skældt ud, brokket sig og rost alt det de kunne magte, alt imens jeg uden for mange kommentarer ville lytte til det sagte og så ellers fortrække mig.

Her mandag aften altså en uge efter tror jeg at det var præcis sådan jeg skulle reagere i omklædningsrummet. Det var tydeligt at der var flere der havde en mening om hvorfor kampen blev tabt inklusiv jeg selv, men vigtigst var det nko at alle fik talt ud om kampen så vi hurtigt kunne komme videre, og være klar til træning onsdag og torsdag.

Træningen dagen derpå viste helt klart at folk var klar til at komme videre, og jeg satte mig selv i en lidt mere munter rolle for at holde humøret højt. Pigerne reagerede godt på det hele ugen og vi spillede jo også en fin kamp igår søndag.

Kampen mod Holte blev på mange måder en kopi af pokalkampen. Vi vinder de første 2 sæt rimelig sikkert og er virkelig ovenpå. I 3. sæt falder alt så fra hinanden, især i modtagningen. Netop i pokalkampen var 3. sæt et vendepunkt hvor vi kiksede totalt i modtagningen. Der var der flere af pigerne der mente at udskiftninger havde kostet koncentrationen, hvorfor jeg i Holtekampen valgte at lade de samme spillere spille 3. sæt trods 2 sikre sætsejre i 1. og 2.
Hvad årsagen til kollapset så var denne kamp ved jeg ikke, men jeg føler at jeg blev bekræftet i min beslutning om at alle spillerne er gode nok til at vinde kampe, det handler mere om hvordan de spillere der er inde, mentalt er klar til at spille, og altså ikke så meget om det lige er spiller A eller spiller B der er inde - fokus forsvinder og det resulterer i at niveauet daler helt vildt.

4. sæt var meget bedre igen, og som i pokalkampen har vi en føring til slut som sættes over styr og vi må ud i 5 sæt. Heldigvis vinder vi efter 5 matchbolde (fra 14-8 til 14-13). Og det var jo en noget anden stemning der var efter kampen, end hvad vi oplevede i tirsdags, selvom de to kampe fra vores side blev spillet utrolig ens. Vi bliver forkrampet når sækken skal lukkes, og der mangler lige den spiller som bare ALTID har en sikkert point i sig. Jeg savner at flere spillere tager et ansvar og går forrest når det virkelig gælder, men mon ikke det kommer når vi får spillet lidt mere af sæsonen.


Spiller- og trænerpleje
Efter et nederlag til et 2. div. hold sidder man som træner og tænker - hvad gjorde jeg galt her..!! Og i bund og grund var jeg dybt uenig med de af spillerne, som efter kampen havde mere travlt med at hakke over udskiftningerne, end at gribe i egen barm og erkende, at udskiftninger eller ej så skal den slags kampe vindes med de spillere vi har.
Da jeg kørte hjem fra kampen var jeg simpelthen så gal som jeg ikke tror jeg har været før. Mest af alt nok fordi jeg valgte blot at lytte i omklædningsrummet og ikke lukkede op for mine meninger ret meget. Men når alt kommer til alt så følte jeg mig meget alene på et hold hvor lige netop det ALDRIG har været et emne.
Jeg er som træner meget personlig og går meget op i at spillerne kan komme med meninger og at vi sammen kan finde frem til de bedste løsninger. Det har altid skabt et nært forhold til spillerne, så når man nu pludselig står alene med en masse vrede, så er der kun en ting at gøre - Ringe til William Menzel.. ;0)

Havde det ikke været for William, så ville jeg ikke kunne tage til træningerne onsdag og torsdag og gå forrest med godt humør, jokes og deltage aktivt i at få nogle gode træninger. Og så tror jeg heller ikke vi havde været lige så klar til søndagens kamp som det viste sig at vi var.

Hele den følelsesmæssige op- og nedtur ugen har budt på har fået mig til at tænke lidt over mig selv som træner.
Grunden til at jeg i sin tid blev træner for damerne var, at jeg var med til at stable holdet på benene efter de unges afsked med sporten, og så fordi jeg kendte flere af spillerne privat i forvejen. Men nu her i begyndelsen af 3. sæson kan jeg så kigge på holdet igen og tælle ganske få som jeg kendte inden jeg blev træner.
Det får mig til at tænke om jeg skal lave om på min stil som træner, og om det måske er tid til at der kommer mere "professionelle" linier mellem mig og spillerne.
Jeg tror ikke umiddelbart at jeg vil befinde mig godt i den rolle til at begynde med, men hvis man efter et nederlag til et 2. div. hold føler sig som en ensom sjæl, på et hold hvor man ellers ikke kun bruger sin energi fordi man får penge for det, men fordi man rent faktisk også synes at det socialt og mentalt giver en masse gode ting, så skal en stilændring måske overvejes...!?! Ihvertfald har det fået mig til at tænke over tingene lidt, men langt hen ad vejen er man jo som man er, og hvis jeg skal være den bedste træner jeg kan være, så skal jeg også være 100% mig selv - ihvertfald i det lange løb.

Det vil nok altid være et ensomt job til tider, for spillerne skal jo helst være i god stemning med hinanden, og det faktum har jeg det også fint med, det skal bare hænge sammen synes jeg, og det følte jeg bestemt ikke det gjorde i denne uge trods både sejr og nederlag.!


Nå...

Vi er videre og skal spille igen imorgen mod Brøndby. En kamp vi vil gå til uden at føle os presset ud i at vi SKAL vinde. Jeg har fra start sagt at 2 sejre i de første 4 vil være godt, 3 et håb og 4 en drøm, så intet står og falder altså med imorgen efter sejren igår.

Brøndby er et hold vi sidste år havde det meget svært imod. Vi har dog lært af kampene og tror godt på at vi kan spille med om sejren. Vi skal ramme en god dag, vi skal gribe vores chancer og så skal vi stå sammen som hold hele vejen igennem kampen, for jeg er ikke i tvivl om at det i særdelshed er på det mentale plan at vi skal vinde imorgen. Holde vores aftaler og turde når det gælder!!


Mini

5 comments:

Anonymous said...

Hej Mini

Fint indlæg og du rører præcis også ved et emne der har stor betydning på godt og ondt.

Vi er amatører og derfor skal vi hver især se på hvad der driver os. I medgang kører vi alle bare derudaf og glemmer måske at reflektere over det. I modgang ser vi desværre flere og flere af kollegerne flygte ud, og resultatet er at der er mange ex-elitetrænere. Dette er i mange tilfælde nok et spørgsmål om at hverken klub, hold eller træner har helt styr på hvad og hvordan.

Jeg synes ikke at hverken du eller andre skal lave om på sig selv, for at tilpasse sig. Det holder sjældent i længden. Jeg har selv haft mange af de samme tanker som dig tidligere, men du kommer længst med at være ærlig over for dig selv også - og de piger kan sgu gennemskue alt alligevel ;-)

En enkelt råd vil jeg dog komme med i relation til det med at have mange nye med. Vi har en tendens til at tage for givet at "sådan gør vi, for sådan har vi altid gjort". Det er ikke altid sådan at de nye ved det, og det kan give lidt usikkerhed. Derudover kan det være at man ved at bede dem om deres syn på ting, kan komme ind i en ny proces....

Super godt indlæg der rører ved en meget central problemstilling rundt om i klubberne...

Mikkel

Anonymous said...

Hej Mikkel..

Ja du har nok ret i at man ikke i længden kan lave om på sig selv.

Jeg kan sagtens nikke genkendende til det med at jeg som en selvfølge antager at vi stadig spiller forsvar som vi plejer, og at vi stadig er gode i den og den opstilling mens vi har problemer i den og den.. Men det er bare ikke helt det samme med alle de nye spillere, og der skal jeg nok være mere opmærksom på at få gentaget diverse "indforstået" regler der er på banen og til træning, så vi kan få harmonien tilbage.

Tak for dit svar Mikkel.. Mere stof til eftertanke..

Mini

Anonymous said...

Hej Mini.

Ja, et interessant indlæg, også sammenholdt med Williams redegørelse for sine holdrelationer efter Frederiksberg-KSV-kampen.

Jeg spekulerer på en lille ting, inspireret af, at du flere gange, også i sidste sæson, pointerer, at holdet ikke SKAL vinde.

Her før Brøndbykampen: “En kamp vi vil gå til uden at føle os presset ud i at vi SKAL vinde."

Det kontrasterer noget med den holdning, jeg fornemmede hos netop Brøndby, da jeg interviewede Ana og Mie sidste år.

Det store ord her var: VINDERMENTALITET.

Når man har et godt hold, er alt andet end en sejr simpelthen ikke godt nok – det opfattede jeg som den bagvedliggende holdning.

Nu er der jo ikke to hold, der er ens, og måske kommer man længst i forhold til Lyngby-holdet ved at være pragmatisk og beskedent realistisk i sine forhåndsforventninger.

Men egentlig: det er jo ET GODT HOLD, og når det af og til kikser, kunne man måske få en lille mistanke om, at det er fordi holdet ikke føler sig TILSTRÆKKELIG PRESSET TIL AT SKULLE VINDE.

Dette er som sagt bare nogle spekulationer, som måske slet ikke har noget på sig, Men måske en lille kommentar værd?

VH

Morten

Anonymous said...

Her vil jeg gerne støtte lidt op om den holdning.

Det at have en "nødudgang" i kampen som hedder jamen vi skal ikke vinde, kan også betyde det stik modsatte ifht at spille igennem. For hvornår tager du nødudgangen?

Nogle spillere spiller måske bedst uden presset for at præstere, men generelt tror jeg på at det betyder mindre ifht hvornår du giver op i kampen. Har man i baghovedet at det er tilladt at tabe, hvem siger så at man kæmper til sidste bold med samme omhu som hvis det var det vigtigste overhovedet.

Jeg er også langt mere tilhænger af at du skal leve op til dine egne forventninger, dvs ifht statistiske værdier, fight osv. Og i det hele taget går efter guldet hver gang.

Som Bruce Rioch sagde til sine spillere inden kampen i Celtic:
"If you don't think you can win, don't leave the room"

Det handler om at vinde.

Mikkel

j

Anonymous said...

Vi har bare ét problem i Lyngby og det er, at når spillerne rejser på ferie i 2 uger på skift, så må man være realistisk og sige, at når vi kan stille fuldt hold, så kan vi også slå de bedste, men når vores rytme bliver brudt af rejser og andet, så kan vi ikke forvente at vinde hver gang selvom vi nok har truppen til det.

Derfor er det mit mål for holdet at vinde 2 af de første 4 mod de andre tophold, og med det mål i tankerne er vi godt på vej, hvorfor det ikke var en nødvendighed med sejr idag, som det havde været med nederlag i 1. runde.

Derudover har historien vist, at vores hold spiller bedre når vi er realistiske, og ikke lader os rive med på bølgen og så bliver skuffet og sure når folk begynder at rejse, og vores rytme begynder at blive brudt.


Men tak for jeres mange svar, og der hersker ingen tvivl om, at vi spiller for at vinde hver gang vi går på banen.

Mini