Thursday, November 27, 2008

Opsang og oprejsning – 9. rundes tips!!!

Krisen kradser for alvor i Lyngby-Taarbæk kommune. En lastbil kørte i forgårs fast under broen ved stationen, da bilens højde var mere end hvad broen kunne klare. Ingen kom til skade(andre end broen), men alligevel et signal om, at lige nu går tingene ikke byens vej.

Fodboldholdet som går efter oprykning til SAS ligaen har fået et par dumme nederlag i turneringen, og de er netop røget ud af pokalturneringen også, efter en tæt kamp mod FCK.

Volleyball holdet er også rendt ind i 2 klare nederlag i streg, og ikke kun de mistede point i stillingen, men spillet i de to kampe har gjort ondt på klubben. ”Det er tid til en opsang og nogle forandringer. Spillerne er blevet for magelige både i kampe og til træning, og selvom tryghed er vigtigt for alle spillere, så skal vi have bragt mere konkurrence i gamet, så alle føle et pres for at performe hele tiden.” Citat Michael Jensen


Opsang og oprejsning…

Det har sgu været en hård omgang de sidste to uger for os. Træningerne har været svingene, energien og gejsten i kampen rystende og i det hele taget har november gjort præcis det den gør ved så mange – virket deprimerende!!!

Det er tid til at vi alle hanker op i os selv og kommer videre. November er ikke en skid deprimerende, julen nærmer sig, skolesemesteret ser sin slutning, konkurrencen spidser til i turneringen, Thanksgiving skal fejres, der er NFL hver torsdag, søndag og mandag… Det bliver sgu ikke bedre drenge og piger!

Vi fik en på højre øje mod Skovbakken, en på venstre øje mod Holte, men nu har vi ikke flere øjne at slå på så nu giver vi igen. Altafgørende for os i aften er at få spillet med humør og gejst. Det er den oprejsning vi søger, og at spille en tæt kamp i aften vil være en drøm for de fleste af os. Vi vil gerne sende et signal om, at nu går tingene den anden vej. Signalet er til os selv. Det er en tidlig julegave fra mig til spillerne, det er en tidlig julegave fra spillerne til hinanden og det er en tidlig julegave fra hele holdet til klubben og Lyngby-Taarbæk kommune..;0)

Pigerne har givet håndtryk på at nu fighter de for hinanden, jeg har givet løfte om at nu går jeg all in for det her hold, de skadet spillere kommer og hjælper til træning og i kampe. Vi har nu den fulde trup, uanset brækket fingre, skulder operationer eller dårlige knæ. Vi er 15 spillere en holdleder og en træner der nu spænder skoen så den strammer og så sparker vi os selv i r….

En af mine personligt store helte sagde engang: ”Sure.. Fight and you may die, run and you’ll live.. At least for a little while. And dying in your beds years from now... Would you be willing to trade ALL THE DAYS from this day to that, for a chance, JUST ONE CHANCE.. To look your enemy in the eye and say – that they mey take our lives, but they’ll never take OUR FREEDOM!!!”


9. runde – Ding ding…

KSV vs. Holte
Jeg er ikke i tvivl om at Holte vinder sikkert. En stigende selvtillid mod et hold jeg tror får det endnu sværere 2. gang de møder alle hold. Hjemmebanen er umiddelbart KSV’s eneste fordel i mine øjne. Alligevel skal jeg jo indhente nogle point på de andre i tipskonkurrencen, så jeg må satse lidt og sige… Ej det kan jeg sgu ikke:
Resultat: 0 – 3

Lyngby vs. Brøndby
Holdene tyvstarter allerede torsdag i denne uge og hverdagskampe er lige præcis hvad vi elsker i Lyngby. Dagens kamp handler for os om at yde en god indsats og fighte SAMMEN ud fra den taktik vi har lagt.
Brøndby kommer efter sidste weekends måske lidt overraskende nederlag til Skovbakken og blæser med sikkerhed til angreb.
Vi forventer kamp om hver en bold, da begge hold har lidt at bevise, så det kan godt gå hen og blive en af dem der bølger frem og tilbage.
Resultat: 3 – 2

DHG vs. Frederiksberg
Ikke så meget at sige. Sætscoren kan bliver meget vigtig for Frederiksberg i kampen om semifinalepladsen, så jeg tror ikke de smider noget væk her.
Jeg håber dog at DHG vil vise fanen og kæmpe som de gjorde mod KSV.
Resultat: 0 – 3

Skovbakken vs. Fortuna
Well.. Sagen er, at Skovbakken har spillet virkelig godt de sidste 2 kampe og har slået Lyngby og Brøndby. Hvorfor så ikke også Fortuna og på den måde for alvor melde sig ind som semifinale aspirant?? Mest af alt tror jeg faktisk at Fortuna modtager for godt til at Skovbakken kan få ram på dem, endvidere forventer Fortuna en hård kamp og vil nok komme i højeste gear.
Jeg vover skindet og tror at Fortuna kan det som hverken Brøndby kunne og i endnu mindre grad Lyngby kunne:
Resultat: 0 – 3

Det var mine bud og så håber jeg på et julemirakel således at jeg rent faktisk rammer plet 4 gange denne gang.. ;0)

Wednesday, November 19, 2008

Trængselstider og nye tips

7. runde er spillet og stillingen i elitedivisionen er trods tæthed, alligevel til at se klare signaler i.

Brøndby som ligger nr. 1 har ikke tabt en kamp siden 2. runde hvor de fik en lammer af Lyngby. Siden da er det blevet til 7 sejre i træk(2 i pokalen) over blandt andre Fortuna, Holte og 2x Frb.
INGEN tvivl om at lige nu er Brøndby holdet at slå!!

Holte som indtager 2. pladsen er svære at læse.. Eller er de!! Sagen er, at de spiller et højrisiko spil med vildt tempo og satsede server og slag. Af alle hold i eliten er de nok holdet som kan køre dette spil fordi de har elitens måske 3 bedste modtagere i Mia, Robyn og Katherine. Sagen er bare, at med højrisiko spil kommer også dage hvor de ikke spiller, og dem har de også haft. Det tror jeg er årsagen til at de ikke ligger nr. 1, og hvis ikke de rammer dagen på søndag, så kan de lige så godt tabe til os som at banke Fortuna.

På 3. pladsen finder vi så Fortuna som inden sidste weekend var min personlige favorit til 1. pladsen frem mod jul. Men hvad er det der kan få dem til at spille en kamp som mod Holte?? Hvorfor er der pludselig flere huller i deres blokader end i en si? Hvorfor springservede Caley pludselig ikke når hun har været garant for 10-15 point pr. kamp i sin serv alene? Og hvad er alternativet hvis Mette ikke rammer en god dag?
Alt sammen spørgsmål som vil ligge hen i det uvisse, men en ting er sikkert - Fortuna har det højeste topniveau og har i lang tid vist at de kunne holde det, men så kom der 2 svipsere mod Brøndby og Holte, hvor måske lidt vilje manglede??

Lyngby har snuppet 4. pladsen i på bedre sætscore, men spillet på banen lider kraftigt under manglende vilje og mentalt overskud.
Efter en forrygende start hvor holdet havde lidt at bevise ovenpå nederlaget i pokalen, gik gassen lidt af ballonen mod både Fortuna og Frb. hvor vi trods masser af chancer ikke havde spillet til at gribe dem. Så kom der 2 overkommelige opgaver mod hhv. KSV og DHG, hvor vi trods en hullet trup fik hevet 4 point hjem. Og så i denne weekend nedslagtning i Århus. Skovbakken spillede en god kamp, men det gjorde vi bare ikke selv, og det er der problemet ligger. En ting er de elementer af vores spil som modstanderen kan påvirke, men den mentale del, egne server, tekniske fejl etc.. Ting som man skal gøre ordentligt til HVER ENESTE kamp, men som glipper og dermed forringer holdets muligheder for sejr. Det er der vi i Lyngby måske nok er det dårligste hold i elitedivisionen!!! VI arbejder for meget individuelt og har man ikke en god dag personligt, så tænker man sjældent skridtet videre og kommer med løsninger som så kan hjælpe holdet. I stedet bliver det til fejl på fejl på fejl.!!

5. pladsen indtages af Frb. som efter en lynstart, er kommet ned på jorden igen. Skader har præget den ellers brede trup, og til tider har det også virket som om det har påvirket min gode ven Willy en smule. Det jeg så ofte har beundret William for er det mentale overskud til at se løsninger i kampene, men det har haltet lidt på det sidste (set fra en tilskuers synsvinkel). Mon ikke de glæder sig til at give den en skalle mod KSV og DHG i de næste par runder!!

6. pladsen sidder Skovbakken tykt på. De har fået hul ned til bunden efter en lidt sløj start, og med sejren over Lyngby i weekenden har de fået kontakt med Frb. og netop Lyngby. Med 4 sejre i træk og en god dag kan Skovbakken godt drille Brøndby lidt tror jeg, men mere om det under mine tips.
Holdet virker mere harmonisk, og efter Sondrea er kommet tilbage og er kommet igang igen, virker det som om holdet har mere bid i angrebet.

7. pladsen har KSV efter sejren over DHG i weekenden. KSV har været bedst af de to i de første 6 runder, så ikke så overraskende at de vandt, men DHG viste måske endelig noget af den moral der har manglet i resten af kampene. KSV er den bedre af de to synes jeg, og også det hold der har vist flest styrker i eget spil. Hvis de blot kunne holde niveau over en hel kamp så ville de vinde flere af dem tror jeg.

Rosinen i pølseenden er som sagt DHG. Holdet har ikke vist tænder før i den netop overstået runde, men jeg håber det bliver startskuddet til noget nyt. Mere vilje, mere selvtillid og mere gejst, så vil de være langt bedre med i de fleste kampe. Et element som at serve godt og presset kan få et hold langt i mange kampe, men det synes jeg også DHG har savnet.


Tips til 8. runde... Ding ding!!!

Fortuna vs. DHG
Et sæt til at tanke selvtillid, et sæt til få vasket en ringe indsats af kroppen fra denne weekend og et sæt til at bringe sætscoren på ret kurs igen.
Resultat: 3 - 0


Brøndby vs. Skovbakken
Jeg synes Skovbakken besidder flere af de kvaliteter som vi gjorde godt mod Brøndby da vi slog dem, og det tror jeg kan få dem langt i denne kamp. Samtidig VED jeg at ingen af de andre gætter på en Skovbakken sejr, så jeg tager chancen for at hente et par point i konkurrencen.
Resultat: 1 - 3


Holte vs. Lyngby
En kamp som har en klar favorit i Holte. Flere har sagt at man ikke er bedre end sin sidste kamp, og med det i tankerne kan denne kamp jo næste kun få én vinder.. Men nu er vi i Lyngby fast besluttet på at der skal spilles om tingene, og er der noget der plejer at vække de gamle cirkusheste igen, så er det duften af savsmuldet i Holtehallen.
Undertippede, på udebane, nye bolde, et katastrofalt afbud... Vi kan kun gøre det godt i denne kamp.
Resultat: 1 - 3


Frb. vs. KSV
Frederiksberg får tanket selvtillid i denne kamp, det tror jeg virkeligt. Det farlige er, at man tit kan komme med en lad indstilling fordi man måske føler at det er en lose-lose kamp. Hvis man vinder "nå ja det skulle vi jo også" og hvis man taber "well det siger sig selv"... Jeg tror dog at holdet har haft de skader de skal have, og at William formår at skabe den rette tænding.
Resultat: 3 - 1


Det var alt fra mig for denne gang. Held og lykke til alle i hallen, undtagen Holte.. ;0)

Mini

Tuesday, November 11, 2008

7. runde, status efter alle mod alle og en afsluttet afstemning

Først og fremmest vil jeg lige runde min afstemning af. Det simple spørgsmål var hvem folk mener vil føre elitedivisionen ved juletid...

Der var en klar vinder i afstemningen og det blev Fortuna. De har både på min blog men også på banen vist sig som rækkens stærkeste hold indtil nu. Nu har jeg set en del kampe allerede og jeg mener at selvom de tabte til Brøndby, så har de vist sig som det stærkeste hold. De har ingen direkte svage punkter på deres hold, og har tilmed god backup på alle pladserne, især hvis man stadig medregner Stine og Lotte som potentielle tilkaldningsspillere.

Nu er det ikke juletid endnu, og der kommer stadig et par spændende kampe inden vi kan se hvem der ender på 1. pladsen efter sidste runde i december, men jeg er enig i flertallet - Fortuna ligner et rigtig godt bud, og så måske med Brøndby på 2. pladsen.


7. runde.. Ding ding!!!

Skovbakken vs. Lyngby
En kamp der lidt ligner kampen om enten at være midterhold eller kampen om hvor top og bund for alvor bliver skildt.
Vinder Skovbakken trækker de os ned på en 5. plads hvor vi kun vil være 2 point foran dem i stillingen og de tager samtidig et stort skridt væk fra bunden.
Hvis vi derimod går hen og vinder så rykker vi os 6 point foran Skovbakken og konsoliderer os i topstriden samtidig med at Skovbakken bliver isoleret lidt i midterfeltet.
Jeg tror på at vi er klar til at melde os ind i kampen for alvor og hvis vi ønsker at spile om medaljer i denne sæson, så er denne kamp ikke en vi skal tabe.
Skovbakken er altid svære på hjemmebane og samtidig har de nu vundet 3 kampe i streg inkl. pokalkamp, så de har nok en masse selvtillid.
Jeg tror dog på at vi har hvad der skal til og tipper,
Resultat: 0 - 3

Frederiksberg vs. Brøndby
Frb. har fået fingrene i maskinen mod både Holte og Brøndby, og moralen virker ikke helt på toppen. Jeg synes ikke der er ret meget flow i deres spil de sidste par kampe, og det virker som om der mangler rytme mellem hæverne og især centerspillet.
På midten er netop der Brøndby har nogle af deres bedste spillere, og med sejre over Fortuna, Holte og Frb.(pokal) så er det et Brøndbyhold der kommer med mere end troen på sejr. De er et godt hold som ikke længere er afhængig af at de startende 6 har en super dag.
Resultat: 1 - 3

Holte vs. Fortuna
Efter at have spillet en forfærdelig kamp i brøndby tror jeg at Holte får vendt skuden og kommer til at spille en ganske fin kamp mod Fortuna. Problemet bliver bare, at Fortuna er et bedre hold, har en bredere trup, har et flydende angrebsspil og har Caley Carter Knudsen i topform!!
Jeg kan ikke se hvordan Holte skal vinde denne kamp, dertil er holdet simpelthen ikke i god nok rytme endnu. taktisk er Holte godt stillet med Smølf som trumfkort, men jeg tror ikke at de kan give dem mere end 1 sæt om nogen overhovedet.
Resultat: 0 - 3

KSV vs. DHG
Et opgør mellem de to bundhold og et opgør som nok endeligt beslutter hvem der med sikkerhed ikke bliver i eliten efter denne sæson.
KSV har haft de bedste resultater indtil nu, men i søndags mod Skovbakken viste de noget de ikke har gjort så meget tidligere... De lavede mange fejl selv som gad modstanderen point, og det er måske presset fra at de nu spillede en kamp hvor de ikke direkte var undertippet.
Jeg tror at DHG kan overraske mange af os i denne kamp og det er måske også den eneste modstander hvor de har tænkt sig at stille op med lidt selvtillid og fightervilje. Desværre er de på udebane og KSV er bedre stillet til at spille en tæt og lang kamp.
Resultat: 3 - 1


Status når alle har mødt alle...

Efter 7. runde har alle mødt alle, og jeg synes niveauet generelt har været rigtig højt i mange af kampene. Der er uanset hvad 5 hold som minimum har 8 point efter 7 runder, og ingen hold har mere end 12 point. De sidste 2 år har der været et eller to hold som har stukket af fra start, men det er der ikke mulighed for i år. Lyngby og Fortuna har været de bedste til dette de seneste år, hvor vi i Lyngby sidste år førte ed 4 point til nr. 2 og 6 point til nr. 3 ved juletid. Og året før var det os og Fortuna der var stukket af og var ubesejret indtil 9. spillerunde hvor vi mødte hinanden.

Jeg tror ikke på dem der mener at niveauet er dalet hos topholdene, derimod tror jeg meget på at flere hold er blevet bedre til at være produktive til træning. jeg ved at vi i Lyngby selv er blevet bedre til dette, og vi taber alligevel til andre tophold som jo så også må være dette.
De forskellige holds form har også vist sig som meget forskellig. Jeg synes ikke Holte helt har det niveau som de har haft andre år, selvom flere andre er uenige. Mod Frederiksberg som er deres eneste store sejr indtil nu, der mødte de et Frederiksberghold som virkelig kiksede på dagen. Og det var primært servepoint der gav Holte sejren. I de kampe hvor modstanderholdet har haft en stabil modtagning og god rytme i eget angreb, har de haft problemer. De fik røvfuld af Brøndby, knoklede mod Skovbakken og tabte reelt også klart til os i Lyngby. Ganske vist i 5. sæt med 15-13, men holdet var altså bagud 14-6 inden Louise P. som så ofte før servede dem tilbage i kampen. Min pointe er at jeg havde forventet mere af dem end at de var gode til at serve.

Brøndby har været den positive overraskelse i mine øjne. Alle havde forventet at de ville være gode, men at de efter at have tabt til os skulle slå både Fortuna og Holte tror jeg de færreste havde forventet, og det skyldes ikke mindst en bredere trup end tidligere.

Mit helt store spørgsmålstegn er DHG. Jeg har set dem spille 4 gange i år og 3 ud af de 4 gange har de tabt kampen inden den gik igang. De virker uinspireret, utrænet og ikke særlig villige til at ændre på det. Det lyder måske hårdt, men faktum er at der ikke bliver knoklet røven ud af bukserne i kampen får at ændre på tingene, og med Danmarks bedste hæver og Danmarks bedste træner team virker det ret underligt at intet på noget tidspunkt fungerer bare en smule.
Jeg håber de kommer igang for de har en fed hjemmebane, er gode til at gøre noget ud af tingene, er allesammen søde mennesker, og jeg tror det er godt for udviklingen, at man ikke kun kan spille i Fortuna hvis man bor på Fyn.

Line Trans er seneste nye på DHG's hold, og måske hun kan komme med lidt energi til træning og i kamp. Jeg synes måske at de skulle lade nogle af de unge som virkelig gider at spille, spille noget mere eller også give de erfarne spillere et los bagi så de kommer igang igen. De kan jo sagtens!!


God kamp til alle i kommende weekend.!

Mini

Tuesday, November 4, 2008

6. runde - Ding ding!!!

Så begynder 6. runde på torsdag i damernes Elitedivision, hvor vi selv fra Lyngby skal til Odense og spille mod DHG.

Sidste runde som er over en uge gammel da der har været Nordic Championship i denne weekend, bød på et par overraskelser.
Knap så overraskende var Skovbakkens hjemmesejr over DHG, og måske heller ikke så overraskende at vi vandt hjemme over KSV.

Holte snuppede en rigtig fin skalp over Frederiksberg. Ikke så overraskende at Holte vandt, men måden det skete på var så overbevisende, at det skulle man vist have været Holte spiller/træner for at have drømt om. Flot Holte!!

Fortuna så ud til at køre mig i god stilling i vores tipskonkurrence da de blæste Brøndby af banen i de første 2 sæt, og undertegnede var eneste med et 3-0 tip. Men så tog fanden ved Brøndby(tilsyneladende noget som fanden havde taget fra Fortuna) og pludselig var det Fortuna der blev blæst af banen. 5- sæt blev en gyser, men Brøndby hev det længste strå og det blev til en vigtig og flot sejr til udeholdet. Vigtig fordi det netop nok bliver i de indbyrdes kampe mellem top 5 holdende, at man skal tage sine skridt mod en semifinale.


Og nu til mine tips for 6. runde...

Brøndby vs. Holte
Hmm.. Brøndby er gode hjemme og har helt klart fået medvind efter sejr over Fortuna og Frederiksberg i pokalturneringen. Sådan et hold er ALTID farlige, men af en elelr anden grund(jeg ved godt selv hvilken men vil ikke afsløre det) er jeg ikke i tvivl om en Holte sejr her. Jeg kan selvfølgelig godt begrunde det med en masse om at Holte også har fået selvtillid og er et godt hold og alt det der.. Men grunden er en helt anden.. ;0) Holte vinder!!!
Resultat: 1 - 3

Frederiksberg vs. Fortuna
Den bliver straks sværere for mig at gætte på, for min 6. sans har ingen ide her.. :0) Jeg hælder mest til Fortuna sejr efter at have set dem i weekenden, men det er bare noget andet at spille en international turnering end en elitedivisionskamp. Samtidig synes jeg Frederiksberg gjorde det godt mod Brøndby men manglede lige det sidste på en plads eller to. Pladser som de har kvalitet nok på, men rammer disse dagen mod et velspillende Fortunahold?? JA! er det nok? NEJ! hvad gør man så.. man stoler på at William hiver noget op af hatten og tipper:
Resultat: 3 - 1 ... KOM SÅ STYLES!!

DHG vs. Lyngby
En kamp vi ganske enkelt SKAL vinde for at holde os med i toppen, og en kamp mod et hold der har svinget meget, men på de bedste dage jeg har set kun har kunne holde det gode spil i et enkelt sæt.
Omvendt har vi stammen tilbage, og alle spillede til stævnet i weekenden, hvor vi fik en gang klø men lærte meget af kampene alligevel.
Vi skal have gang i vores modtagning, så er jeg ikke i tvivl om at vi får en sjov kamp.
Resultat: 0 - 3

KSV vs. Skovbakken
Jeg er bange for at jeg lider en smule under at have venner på de andre hold. KSV spillede en god kamp mod os men tabte alligevel. De spillede en god kamp mod Fortuna men tabte alligevel, og selvom man kan synes at det da er flotte resultater taget tingene i betragtning, så blev kampene jo tabt, og det var 2 kampe hvor KSV havde alt at vinde.
Nu er de på hjemmebane mod et hold der har som mål at komme i en semifinale og sidste år hun sluttede lige udenfor. Skovbakken har vundet 2 kampe i streg i turneringen og pokalturneringen og de er vundet ganske klart. Samtidig blokerer skovbakken rigtig godt og det vil gøre tingene sværere for KSV.
Resultat: 0 - 3


Jeg indrømmer gerne at jeg har satset lidt med alle de sikre sejre jeg byder på. Vo intet vover intet vinder, og jeg bliver nødt til at få hente nogle point i tipskonkurrencen.. Skal jeg gå ned så lad mig gøre det med et brag...;0)

Held og lykke til alle i weekenden, lad os få en masse god volley.

Mini

Sunday, November 2, 2008

Nordisk mesterskab for klubhold

Så fik vi spillet en lang weekend med 3 gode og hårde kampe. Lad mig sige med det samme, at kampene blev ikke en resultatmæssig succes for os.

Vi tabte fredag til Engelsholm 3-0, lørdag tabte vi til Fortuna med 3-1 og søndag blev det så til et nederlag på 3-1 til Koll.

Vi må erkende at vi ikke kunne holde et internationalt nordisk niveau i modtagningen. I de første 2 kampe lå vi på et snit for holdet langt under vanlig standard(fredag 1,47 og lørdag 1,69). Vores modtagning faldt ganske enkelt stødt og roligt som kampene skred frem, så trods en god start på alle kampe så gik vi ned mod slutningen.
Også vores effektivitet i angrebet var ikke på vanligt niveau, og også her må vi erkende at det pres vi blev lagt under fra de andre hold var for stort for os på nuværende tidspunkt.

Af gode ting rent spillemæssigt var vi fantastiske i forsvaret og fik kørt et hav af transitionsbolde, hvilket gav vores hævere masser at arbejde med. Desværre var vi så ikke helt effektive nok i angrebet, men kampen er bestemt ikke spillet uden at vi har lært af det.

Især kampen mod Fortuna var vi ærgerlige efter at have tabt. Vi delte de første 2 sæt mellem os hvor der var kamp om hver en bold. I 3. og 4. sæt kom vi bagud hhv. 13-2 og 14-0 og så er det svært at vende tilbage..:0)


Tilgengæld spillede vi i 3. kamp med et modtagningssnit for holdet på 2,3 og så er vi et helt andet hold. Tilgengæld var trætheden efterhånden ved at melde sig hos folk, og så blev vi for ineffektive i angrebet i slutningen af hvert sæt.


Pigerne skal dog have stor ros for at have en fantastisk indstilling gennem 10 af de 11 sæt vi har spillet, og vi har lært en masse om egne svagheder og styrker. Vi har haft godt brug for de tæv vi har fået i denne weekend, for ærligt så var alle 3 hold bedre end vi var på dagen, og særligt Engelsholm var niveau(er) bedre end os andre.
Kampens spiller for de 3 kampe blev Rikke Friis, Mette Flügge og Maja Skrowny.


Tak til pigerne for en underholdende weekend, og tillykke til Engelsholm som i skrivende stun fører 2-0 over Fortuna og 16-15 i 3. sæt. Tak til Fortuna og Marienlyst for et velorganiseret arrangement, det var en sand fornøjelse.

Mini