Sunday, November 2, 2008

Nordisk mesterskab for klubhold

Så fik vi spillet en lang weekend med 3 gode og hårde kampe. Lad mig sige med det samme, at kampene blev ikke en resultatmæssig succes for os.

Vi tabte fredag til Engelsholm 3-0, lørdag tabte vi til Fortuna med 3-1 og søndag blev det så til et nederlag på 3-1 til Koll.

Vi må erkende at vi ikke kunne holde et internationalt nordisk niveau i modtagningen. I de første 2 kampe lå vi på et snit for holdet langt under vanlig standard(fredag 1,47 og lørdag 1,69). Vores modtagning faldt ganske enkelt stødt og roligt som kampene skred frem, så trods en god start på alle kampe så gik vi ned mod slutningen.
Også vores effektivitet i angrebet var ikke på vanligt niveau, og også her må vi erkende at det pres vi blev lagt under fra de andre hold var for stort for os på nuværende tidspunkt.

Af gode ting rent spillemæssigt var vi fantastiske i forsvaret og fik kørt et hav af transitionsbolde, hvilket gav vores hævere masser at arbejde med. Desværre var vi så ikke helt effektive nok i angrebet, men kampen er bestemt ikke spillet uden at vi har lært af det.

Især kampen mod Fortuna var vi ærgerlige efter at have tabt. Vi delte de første 2 sæt mellem os hvor der var kamp om hver en bold. I 3. og 4. sæt kom vi bagud hhv. 13-2 og 14-0 og så er det svært at vende tilbage..:0)


Tilgengæld spillede vi i 3. kamp med et modtagningssnit for holdet på 2,3 og så er vi et helt andet hold. Tilgengæld var trætheden efterhånden ved at melde sig hos folk, og så blev vi for ineffektive i angrebet i slutningen af hvert sæt.


Pigerne skal dog have stor ros for at have en fantastisk indstilling gennem 10 af de 11 sæt vi har spillet, og vi har lært en masse om egne svagheder og styrker. Vi har haft godt brug for de tæv vi har fået i denne weekend, for ærligt så var alle 3 hold bedre end vi var på dagen, og særligt Engelsholm var niveau(er) bedre end os andre.
Kampens spiller for de 3 kampe blev Rikke Friis, Mette Flügge og Maja Skrowny.


Tak til pigerne for en underholdende weekend, og tillykke til Engelsholm som i skrivende stun fører 2-0 over Fortuna og 16-15 i 3. sæt. Tak til Fortuna og Marienlyst for et velorganiseret arrangement, det var en sand fornøjelse.

Mini

No comments: