Jeg har på det seneste tænkt en del over, hvorfor der nu nærmest er gået sport i, at kampene skal afgøres alle andre steder end på volleyballbanen.. Her tænker jeg naturligvis primært på Midtfyns 3 skrivebordsnederlag i mændendes 1. div., men også den protest man overvejer at nedlægge i Brøndby efter weekendens nederlag til AarhusVolley. Protesten går efter sine på, at Holte's nu forhenværende bosniske spiller Ivana Babic, spillede og spiller for Aarhus.
Uden at gå i detaljer omkring regler osv., så er det efter min mening 100% spillet på banen der skal afgøre sejre og nederlag. Om Ivana har spillet 1 dag for tidligt eller en dag for sent, eller om Midfyns har benyttet en forkert blanket i ansøgningen om brug af en ungdomsspiller, så må de hold der nedlægger protest i disse kampe, i min verden have en dårlig smag i munden.
Sagen er efter 1,5 times volleyball jo klar. På dagen var det ene hold bedre end det andet, og man skal sgu tage et nederlag med en smule værdighed. Jeg kan forstå man føler sig snydt, hvis et hold henter 6 fuldtidproffer fra Italien til at spille en enkelt semifinale, eller man i lavere rækker benytter spillere som normalt gør sig på langt højere niveau. Men her er der tale om at vi befinder os på landets højeste niveau, og det er landets bedste spillere mod hinanden, og så virker det en smule ynkeligt - undskyld mig mit sprog, at man skal tabe en kamp på en formalitet. Det er klart at regler er regler, og alle skal følge dem. Men det er mere tankerne bag de nedlagte protester jeg stiller spørgsmålstegn ved:
"nå, vi var ikke gode nok til at vinde på banen, men er ham ungdomsspilleren der servede et ace i 1. sæt ikke spiller i en anden klub?" - "nå, vi var ikke gode nok til at vinde på banen, men måske har hende udlændingen spillet kamp for en anden klub lørdag d. 28. i stedet for fredag d. 27. og så er hun ulovlig."
Ærlig talt så synes jeg det ødelægger enhver positiv stemning der måtte være omkring de pågældende hold. Det er måske en lidt naiv tanke fra min side at tro, at folk ikke ville udnytte systemet på alle mulige måder hvis der ikke var alle reglerne til at forhindre det, men det er i min bog lige så naivt at tro, at man på sigt bliver et bedre volleyball hold ved at få 2 point tildelt fordi man søger alle mulige måder at vinde kampe på, andre end dem på banen. - og målet er vel for de fleste hold, at være de bedste til at spille volleyball.?
Endnu en uheldig episode i denne sæson, kan vise sig at få enorm stor betydning i marts måned.
Frederiksberg vandt igår 3-2 over velspillende Aalborghold. Samme Aalborghold der ramt af skader, meldte AFBUD til en udekamp i Holte, som Holte altså vandt 3-0 med 75-0 i bolde.
Helt ærligt... Vi befinder os på det højeste niveau i Danmark, og man ser sgu ALDRIG et elitehold i nogen anden sportsgren, som melder afbud pga. skader. Man har som elitehold ikke kun et ansvar for sin egen klub, men også for turneringen og de andre hold der spiller i den.
Damernes elite har vist sig at være helt umulig at forudsige i år, og er måske tættere end nogensinde, og hvor elitært er det så, at en at kompetanterne om de 4 slutspilspladser får 3 rene sæt gratis? Jeg siger ikke, at Holte ville have tabt kampen, men det er svært at forestille sig, at resultatet var blevet lige så overbevisende som det resultat der står på tavlen nu.
"hvad skal klubberne gøre, hvis de er ramt af skader og har svært ved at stille hold" - jamen det samme som man gør alle andre steder. Man stiller op med det man har, hiver 1, 2 eller 6 spillere fra 2. holdet med til kampen og giver alt hvad man har i sig, for selvom man måske ikke kan vinde kampen, så kan man sørge for at alle ens modstandere skal gøre sig fortjent til at få de 2 point en sejr giver.
Sidste år var der inden sidste runde af slutspillet 13 bolde til forskel på os og fortuna, og kun 2 sæt ned til Holte som 3'er. ALT blev afgjort i sidste runde mht. 1., 2. og 3. pladsen inden semifinalerne. Forestil jer samme scenario i år, blot med 5 hold i stedet for 3. Hvilket hold kan i den situation sige, at de 3-0 i sæt og 75-0 i bolde som Holte har fået kvit og frit, ikke har en indflydelse? INGEN...
Jeg er selvfølgelig ked af at en traditionsklub som Aalborg måtte melde afbud, og jeg har intet personligt imod klubben, men jeg synes simpelthen det er for tyndt at melde afbud til en elitekamp. Og det kan få en ærgelig konsekvens for Frederiksberg, som ikke var gode nok til at vinde 3 x 25-0 igår.. Men hvem er det?
WEll.. det var lige lidt der skulle luftes..:0) nu ser vi i Lyngby frem til at tage til Aalborg på søndag og spille en svær udekamp. Og jeg kan garantere, at vi ikke er gode nok til at vinde 3 x 25-0!
Mini
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
8 comments:
Man kan vel altid diskutere om hvorvidt noget er mere eller mindre, men regler er jo nu engang regler. Det er også træls med mange andre regler, men en ting er regler en anden er HIK's afbud.
Jeg er personlig tilhænger af at vi overholder alle regler der gælder i turneringen, og ikke gradbøjer efter hvad der passer os bedst. Omkring klubskifte står der:
Dispensationsmuligheder.
Turneringsledelsen kan give dispensation ud fra følgende bestemmelser:
a) Såfremt klubskiftet begrundes i bopælsskifte til anden kommune:
Der vedlægges klubskifteblanket samt dokumentation for bopælsskiftet. (Kopi af udskrift fra
Folkeregistreret)
Stk. 2 Karantæneperioden udgør 30 dage fra sidste spilledag for den gamle klub.
Dvs at hun kan være spilleberettiget hvis Aarhus har fået lov at dispensere, så det kun er 30 dage. Og det må der jo være gået siden sidste kamp - for det er det væsentlige og ikke om hvornår kontrakten er revet i stykker...
Men enig i at det er ærgerligt at man vælger afbud til en kamp, når man ugen efter har 11 spillere. Det lugter jo af lidt mere end skader, men jeg vil nu stadig gå langt i forsvaret af HIK. De har i det mindste valgt at blive i rækken - der mangler et hold i herrernes elite.
Tja.. som jeg også skrev, er det ikke så meget reglerne eller om hvorvidt de er brudt, men mere tankerne bag dem der har tabt en kamp på banen ganske klart, men så søger anden vej at få 2 point på kontoen jeg ikke forstår. Faktisk finder jeg det usmageligt.
Mht. Aalborg, så er det fedt at de stadig er i rækken, bare ikke når det får store konsekvenser for rækkens udfald. Man kan diskutere hvorvidt det er bedst, at et hold giver en eller to kampe væk ved afbud, blot for at blive i rækken. Alle skal stilles lige og konkurrere på lige vilkår i mine øjne, og det element fjerner Aalborg, når de giver 1 hold ud af 8 en gratis sejr som tæller i det samlede regnskab.
Og som du siger - afbud pga. skader i en kamp mod mægtige Holte, mens man stiller med 11 spillere mod oprykkerne fra Frederiksberg 14 dage senere.. Ja jeg skal ikke sige mere om noget jeg ikke kender nok til, det er bare dybt urimeligt i mine øjne, og jeg synes ikke det burde være tilladt. Alle klubber med et elitehold har en bredde bag sig og må på den ene eller anden måde finde et par afløsere i nødens stund. Det er kun ret og rimeligt for alle!
Jeg er 100% enig i hvor tyndt at Ålborg afbudet er. Efter min mening burde afbud i bedste række føre til tvangsnedrykning og karantæne for oprykning i 2 år.
Det gør vores volleyprodukt SÅ amatør agtigt samtidigt med at vi går og tuder over manglende publikumsinteresse, sponsorintægter og manglende mediedækning. Vi bør tage os selv seriøst før end vi bare forsøger at få andre til det.
Mht. "skrivebords" afgørelserne er jeg meget enig med Mikkel. Regler er regler og hvis Århus har anvendt Ivana en dag for tidligt er det jo deres fejl. At man så i Brødnby IKKE selv kan sætte tingene på plads på banen er jo en anden sag der udstiller skrøbeligheden i deres unge talentfulde hold. Men det er fair nok at de protesterer. Men også for det er der jo procedurer at følge.
Det bliver spændende at følge sagen samt dispensations afgørelsen for Midtfyns.
Olafsen
Jeg synes det er godt, at Mini tager sagen omkring Aalborgs afbud op på denne skarpe og klare måde.
Selv om jeg mangler de øvrige kommentatorers baggrund og erfaring i sporten, vil jeg godt give et lille pip med her og sige, at det virker deprimerende, at sådan noget kan ske i en elitedivision, der skal tegne dansk damevolley udadtil.
Rent bortset fra den sportslige skævhed, der skabes, får man et indtryk af noget hendøende, opgivende og fortidigt – ikke lige det sporten har brug for. Om straffen skal være så voldsom, som Martin foreslår ved jeg ikke, men en eller anden sanktion burde der være.
Hvad angår Brøndby-Aarhus Volley-sagen, så synes jeg at problemstillingen er så vanskelig, at jeg helt vil afholde mig fra at kommentere den.
VH
Morten Piil
Apropos din overskrift... Jeg snakkede forleden med DHG-træner Mogens om referater, og kunne ikke lade være med at gå de fleste igennem...
En overskrift kunne passende være "Hvor kampene tabes..." - for ca. 60-70 % af alle referater fra trænere der har tabt indeholder formuleringer som tilsammen kunne komme i samme kurv "vi tabte kampen mere end I vandt".
Så et vittigt svar til din kommentar kunne være at hvis kampe alligevel kun kan tabes, så er det vel op til de enkelte hold at finde nye måder at tabe dem på - feks. via ulovlige spillere.
Just a joke - held og lykke i weekenden (samt pokalen i næste uge - spændende!!!)
Det kan der selvfølgelig være noget om.. :0)
I må også have held og lykke. Jeg regner med at komem forbi og se jeres kamp i Brøndbby lørdag.
Og også lykke til i (p/l)okalopgøret..:0)
Mini
Jeg må erkende at hvis der er en ting jeg har lært er det at det er vigtigt med regler som alle forstår, som giver mening og som så selvfølgelig skal efterleves.
Hvis ikke man hang sig i ulovlige spillere i elitedivisionen hvor skulle man så gøre det ?. Og hvem bestemmer så om reglerne er ligemeget, og hvis nogle kan overrule reglerne så vil de blive slagtet af volleydanmark.
Karantæne ved klubskifte giver masser af mening, og 1 måned ved kommuneskift er sgu helt fair.
Hvis forbundet bryder reglerne en smule selvom det er i sportens bedste vil nogen altid klandre dem for det, og derfor SKAL de overholde de vedtagne regler.
At der så er gået over en måned for holtes bosnier og hun dermed er "lovlig spiller" for århus er en anden ting, men reglerne skal overholdes ellers får vi sgu kaos.
mvh
w
Nedenstående er taget fra Kasper Lindberg's nyhed på volleynet om denne rundes kampe i damernes elitedivision. Jeg synes ikke min pointe med Aalborg's afbud kan understreges meget bedre..
"Fem ud af de otte hold i kvindernes elitedivision ligger inden for to point midt i rækken før 7. runde. Lige nu kan forskellen mellem sejr og nederlag altså også gøre forskellen mellem, om man ligger på semifinale- eller nedrykningsplads.
Tre hold ligger endda helt lige både på point og sætscore, og af de to mødes Holte og Aarhus Volley lørdag i Holte. Aarhus Volley overraskede senest med en 3-1-sejr i Brøndby, men Holte har indtil nu vundet alle deres hjemmekampe.
Det tredje hold på 6 point og 12-12 i sætscore er Gentofte, og de skal på besøg hos Frederiksberg, som lige nu ligger til nedrykning, men med en sejr kan indhente Gentofte."
Og så lige til det med reglerne.. Jeg er fuldt ud tilhænger af regler, og de skal absolut overholdes. Igen er det mere den indsats der gøres fra et tabene holds side, for at få en skrivebordssejr der undrer mig - ISÆR når det nu viser sig, at Aarhusspilleren var helt lovlig. I mine øjne er det ikke bare spildte kræfter man i Brøndby har brugt, men man har formået at få et par modstandere på sidelinjen - blandt andre mig - ved ikke bare at sige "nå ærgeligt nederlag, men de har sgu nok lige så godt styr på reglerne i Aarhus, som vi har i Brøndby. De vandt idag, men måske vi kan snuppe dem næste gang."
Jeg holder ihvertfald med dem der vil vinde kampene på banen, møder op til alle kampe, og så tager et evt. nederlag med en smule værdighed. Det er en lang sæson, og imorgen kan Aalborg have hentet 3 udlændinge og gå resten af sæsonen igennem ubesejret. Med andre ord kan alt stadig ske og det skulle undre mig meget, om ikke også mange underlige kampe vil udspille sig frem mod april.
Mini
Post a Comment